Sider

tirsdag den 4. marts 2014

Weekend i Adana #3

Tilbage i november fortalte jeg jer om en weekend i Adana, Hasan og jeg var på i oktober, for at besøge Hasans forældre. I det første indlæg fortalte jeg om en gåtur i Kapikaya kløften, mens det andet indlæg handlede om Hasans forældres olivenlund og mange granatæbletræer, samt et besøg hos en gammel nabo. I dette indlæg lovede jeg jer også billeder fra om mandagen, inden vi rejste hjem, hvor vi bl.a. besøgte en park i Adana centrum. Desværre blev dette indlæg aldrig til noget, da jeg blev udvist, inden jeg nåede at lave det, og så var mine prioriteringer pludselig et andet sted.

Nu er alt jo heldigvis godt igen, og jeg er tilbage i Tyrkiet, så mon ikke det var på tide at få afsluttet historien om vores forlængede weekend? :-)

Der ligger en rigtig flot og stor park i Adana centrum lige ved siden af byen største moske. Det er helt klart et af mine yndlingssteder i Adana, fordi der er grøn og luft! Det savner jeg altså i Istanbul, hvor alle små ledige pletter tørt græs skal bebygges :-(

Vi besøgte parken om mandagen, hvor vejret var varmt og dejligt til trods for at kalenderen sagde 28. oktober 2013.


Figur lavet i asfalten på en af stierne.

Det er et stort hotel, der er i baggrunden. Parken er ikke så bred, men den er til gengæld meget lang. Dette er det korte stykke.


Hyggelig lille bænk under træet :-)

Mens vi sad på bænken og nød solen, fik jeg lige øje på ham her :-)


På vej hjem sad vi på en cafe, og der fik jeg pludselig øje på denne "grummy old man"-appelsin oppe  træet :-) Haha. Kan I også se det?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar