Sider

søndag den 2. marts 2014

En dejlig lørdag

I går havde Hasan og jeg en rigtig god dag med en mission ;-) Eller det vil sige: Missionen var min, men jeg havde brug for Hasans hjælp :-)

Vi startede ud med at sove længe, hvilket jeg ikke har gjort i måneder, fordi jeg har fået for vane at sætte min alarm i både hverdage og weekenden. Da vi endelig kom ud af fjerene, spiste vi en hurtig og let morgenmad inden turen gik til den indendørs pool. Og tadaaaa.. Jeg har billeder til jer. For første gang (med undtagelse af et lille billede af den udendørs pool) får I her lov at se lidt billeder fra den bygning, vi bor i.

Her er Hasan lige ved at varme op :-)

Og som altid er jeg først i poolen, da Hasan er en frossenpind ;-)

Det er så skønt at starte dagen ud med lidt svømmetræning. Poolen er 12-15 meter lang tror jeg, så jeg svømmer som regel i 8-taller, så jeg ikke får en masse pauser, men svømmer i en køre. På den måde kan man sagtens få pulsen op.

Efter en mere solid morgenmad/frokost startede missionen: Lær Kartal bedre at kende! Vi bor i udkanten af Kartal tæt ved metro stationen, hvilket er godt, når man skal med metroen ind til byen, men hvis man skal ned til vandet i Kartal, kan det godt være lidt besværligt. Hvis man er dansk, hedder Julie og ikke kan tyrkisk vel at mærke ;-) Jeg er nemlig ikke tryg ved at tage de smål dolmus-busser alene.

Derfor havde jeg bedt Hasan hjælpe mig med at lære at tage til Kartal med de almindelige busser, hvor man bare står på, checker ind med sit rejsekort og trykker stop, når man skal af. Præcis som vi kender det derhjemme.

Inde i Kartal by gik vi en god tur på 5 km., mens jeg havde Endomondo sat til på min mobil, så jeg senere kan sidde hjemme og se vores rute på iPaden. Virkelig smart, når man gerne vil lære områder bedre at kende og lære at finde rundt på egen hånd. Det var en super hyggelig tur vi havde, og jeg tog lidt billeder undervejs.

Her er vi lige ankommet til Kartal Meydan, der anses som den centrale plads, hvor alle busserne også stopper.

På en tur ind i de mindre gader mødte dette syn os...

...dette er taget præcis samme sted, jeg har bare drejet kameraet til højre. Det er utroligt, som der er kontraster hernede!

Sådan ser børnehaver ofte ud i Tyrkiet. Det er da lidt hyggeligt :-)

Næsten hjemme igen mødte vi en kalkun :-O Det er altså en pudsig by det her!

Efter en god tur til Kartal, blev der slappet af hjemme med nachos og god film :-) Desuden har jeg været lidt kreativ i køkkenet. Jeg elsker nemlig nøddemix, men er ofte forhindret i at købe dem, fordi jeg ikke kan tåle hasselnødder og mandler. Tyrkiet bugner af butikker, der sælger tørret frugt og nødder, så jeg besluttede mig for at lave min egen nøddemix.
Jeg synes selv, resultatet er blevet rigtig godt :-) Jeg har blandet tørrede abrikoser, tørrede kirsebær, cashew nødder, saltede peanuts og valnødder.

2 kommentarer:

  1. Dejligt der er kommet lidt mere gang i bloggen, det er saa hyggeligt at foelge med andre danskere i Tyrkiet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, nu håber jeg bare det lykkes at holde gang i den :-) Jeg har masser at skrive om, så skal bare lige finde tiden og overskuddet.
      Mvh. Julie

      Slet