Sider

tirsdag den 25. marts 2014

Ny opholdstilladelse

Jeg er bange :-( Og jeg hader, at jeg er bange :-( Men jeg frygter virkelig for, hvad der kommer til at ske med den nye opholdstilladelse, jeg nu skal til at søge. Det har givet mig ro på at være væk fra alt det med papirarbejde, visum og opholdstilladelse i et stykke tid, og jeg føler mig klar til at prøve igen. Jeg bliver i hvert fald ikke mere klar, end jeg er nu. Men derfor er jeg stadig bange. Jeg orker virkelig ikke, hvis jeg får problemer igen.

Jeg tror på, at vi har styr på det denne gang, men derfor ser man alligevel spøgelser og frygter det værste :-( Kryds lige fingre for mig i den næste måneds tid.

"Som altid" har der været drama helt fra starten af den nye opholdstilladelse. Eller drama er måske så meget sagt, men mere besværlighed end jeg lige havde ønsket mig. Det er nemlig sådan, at når man skal søge opholdstilladelse i Tyrkiet, skal man have en tid på en politistation, før man kan tage derhen og aflevere ansøgningen. Denne tid fåes gennem en hjemmeside, hvilket jo egentlig er smart nok. Hvis det da bare virkede :-(

Det er lykkedes mig én gang ud af utallige forsøg at få hul igennem til den hjemmeside og kun via min iPad. Forsøg på 3 forskellige computere med 2 forskellige browsere var alle forgæves. Hasans teori er, at det er sværere, fordi jeg sidder i Danmark. Han kunne nemlig godt komme igennem de fleste gange.

Og som om det ikke var nok, så var der ikke nogen ledige datoer på vores lokale politistation, da vi endelig kom igennem? Hvad gør man så??

Jeg undersøgte muligheden for at gå til en anden politistation, men det fik jeg at vide, at jeg ikke kunne. Så besluttede jeg, at jeg jo måtte tage personligt på politistationen, når jeg kom derned for at få en tid.

Men heldigvis var der bare en lille smule held til mig i går. Hasan havde fundet en ledig tid til d. 21. april og skyndt sig at booke den til mig. Dvs. der er næsten 1 mdr. ventetid på at kunne få lov at aflevere ansøgningen, og så derefter 4 ugers ventetid, før man får opholdstilladelsen. Pyh..

Men nu har jeg en tid, så må vi tage den derfra :-)

Denne gang søger jeg det, der hedder "long term residence permit", hvilket er en længerevarende opholdstilladelse. Om dette er helt korrekt, når jeg kun ønsker 6 mdr., ved jeg ikke, men alternativet er turist ophold, som jo egentlig er visum, og jeg ønsker ikke visum, men opholdstilladelse.

Kryds fingre for mig d. 21. april og de efterfølgende uger :-)


3 kommentarer:

  1. Hold nu op altså, det lyder bare så besværligt. Krydser pølsefingrene for dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja nogen gange får man en ide om, at tyrkerne prøver at udtænke den mest besværlige plan, for derefter at følge den ;-)

      Slet
  2. Ej, det lyder vildt besværligt, Julie! Jeg håber det lykkedes. Så vidt jeg ved skal man søge inden for en måned efter man er ankommet (eller det gælder måske kun hvis man ankommer med visa) så det er ret utroligt hvis der er en måneds ventetid. Hvilken slags opholdstilladelse søger du?

    SvarSlet