Weekend i Adana #2

Det meste af søndagen i sidste uge tilbragte vi i Hasans forældres hus i den landsby, hvor Hasans far er vokset op. I haven dyrker de en masse frugt og grønt. Desværre er det sidste på sæsonen, så der var ikke meget at komme efter. Vi plukkede en enkelt mandarin, der dog var temmelig sur.

Ud over mandarinerne var grapefrugttræet det eneste, der stadig havde frugter. Der var til gengæld mange.

De dyrker også CD'er ;-) (eller også var det for at skræmme fuglene væk).

De havde en kæmpe busk med frisk rosmarin. Så lækkert lige at kunne hente en håndfuld til maden :-)

Efter frokosten, der bestod af grillet fårekød (med rosmarin) og salater (en af friske grøntsager, en af grillede) kørte vi ud til olivenlunden :-)

 Olivenlunden har et stort granatæbletræ som jeg lige skulle smage lidt på ;-)

Efter olivenlunden kørte vi op til den oprindelig landsby, hvor flere af husene ikke anvendes længere. Dette er bl.a. det "hus", hvor Hasans far er vokset op. Der er ikke meget mere end lidt vægge tilbage.

Selv om huset ikke længere kan anvendes, er haven stadig fyldt med granatæbletræer. Så her spiste jeg igen løs :-) Granatæbler i Tyrkiet er stadig syrlige, men ikke så meget som i Danmark, så derfor kan man godt spise dem alene.

Så kørte vi på jagt efter friske landæg. Det bragte os bl.a. forbi Hasans fars barndomsven, der stadig bor i den gamle del af landsbyen. Her mødte jeg bl.a. et lille lam, der næsten opførte sig som en hund :-)

Og så fandt jeg ud af, hvor min honning kommer fra :-) Vi har et kæmpe glas lækkert flydende honning i Istanbul, som vi har fået af Hasans forældre. Det viste sig så, at den kom fra denne nabo. Bemærk også lige de lækre granatæbler på træet.

Hos naboerne blev vi inviteret på the og brød med honning, smør, oliven mm. Helt vildt lækkert :-) Det endte med at blive mørkt inden vi kom derfra og tilbage til landsbyhuset. Derfra skulle vi jo stadig køre tilbage til Adana, og på vejen skulle vi da liiiiiige forbi en onkel for at drikke the. Spørg lige, om jeg var træt, da vi kom tilbage til Adana :-)

Det var en rigtig sjov oplevelse at se landsbyen, landsbyhuset og olivenlunden. Jeg følte lidt, jeg var hoppet ind i en tidsmaskine, da levestandarden er noget andet, end jeg er vant til fra Danmark. Men det er mit indtryk, at tyrkerne gør det, fordi de ser en ære i at bevare de gamle traditioner. Derudover har de fleste tyrkere vist også en mentalitet, der siger "hvorfor fikse noget, der allerede virker". Så skidt med at det hele ikke ser moderne og fint ud. Bare det virker :-)

Jeg har også et par billeder fra en smuk park i Adana, vi besøgte om mandagen, men det må blive i et andet indlæg :-)