Sider

fredag den 29. november 2013

Tilbage i Tyrkiet... MED opholdstilladelse :-)

Hold da op, jeg skal da lige love for at det hele pludselig kom til at gå rigtig stærkt.

Som jeg skrev i mandags, fik jeg et opkald fra konsulatet om, at mit visum var klar. Jeg fik derfor en tid til onsdag eftermiddag, hvor jeg skulle aflevere mit pas, hvorefter jeg torsdag morgen kunne hente passet med visum i.

Og så gik det ellers stærkt!

Hasan tog onsdag forbi kontoret, hvor min opholdstilladelse lå klar. De sagde, at de ikke kunne love, at de beholdt den længere end til d. 30. november. Dvs., at hvis jeg ikke nåede at hente den, ville den måske blive annulleret, og så skulle jeg søge påny (= flere penge ud ad vinduet og ingen juleferie, da det ville tage måneder at søge igen).

Den chance turde jeg ikke tage, så da jeg torsdag morgen modtog mit visum gældende fra dags dato, valgte jeg at rejse allerede fredag, så jeg kunne nå ud og hente opholdstilladelsen, inden kontoret lukkede!

Turen til Tyrkiet gik fint selv om det var med blandede følelser. Jeg var bange, for tænk hvis nået gik galt, men jeg glædede mig også til gensynet med Hasan og vores lejlighed, for selv om jeg var bange, så vidste jeg inderst inde, at det nok skulle gå. Og jeg havde taget masser af kontanter med denne gang, så jeg kunne betale kontant.

I lufthavnen måtte jeg vente knap 1,5 time på at få betalt bøden og ordnet papirerne, men så var det også i orden, og personalet i lufthavnen var flinke og informative. Jeg fik et stempel i mit pas som bevis på min indrejse, og så var jeg officielt over grænsen. HURRA :-)

Derefter gik turen direkte til udlændinge kontoret, hvor jeg fik udleveret min opholdstilladelse. Så nu er jeg "en fri kvinde", i hvert fald når det gælder ind- og udrejse til/fra Tyrkiet :-) Faktisk kunne jeg rejse til Danmark allerede i dag igen uden problemer, fordi jeg nu har min opholdstilladelse. Dejligt!

Men jeg bliver selvfølgelig i Istanbul sammen med Hasan :-) Forhåbentlig kan jeg starte i skole d. 9. december, hvor et nyt hold 2 gerne skulle starte op, og fordi jeg nu har fået min opholdstilladelse, kan jeg også uden problemer rejse til Danmark d. 20.-25. december, hvilket har været planlagt længe.

Jeg vil gerne sige TUSINDE tak til alle jer søde mennesker, der har fuldt med i mit drama den sidste måneds tid og krydset fingre for mig.
Den "berømte" opholdstilladelse, der nu ligger trygt og godt sammen med mit pas. Det er gældende til d. 31. marts 2014, så nu kan jeg i hvert fald slappe af et par måneder, før vi skal tænke på fornyelse.

6 kommentarer:

  1. F... Hvor er jeg bare glad på dine vegne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pia :-) Det er godt nok også skønt, at det nu er overstået, og jeg kan få ordentlig ro på igen.

      Slet
  2. Til lykke med 'sejren' :-) det tog sin tid - og en masse besvær/bekymring.

    SvarSlet