En god nyhed

Ja, nyheden er ikke bare god, den er fantastisk. I går fik jeg nemlig min opholdstilladelse.

Nedenstående skrev jeg i går en times tid efter, jeg havde modtaget opholdstilladelsen, jeg nåede bare ikke at dele det med jer:

Kl. 15.15
"Det er endnu ikke helt gået op for mig, at jeg faktisk må rejse nu, og jeg føler mig stadig lidt i en chok tilstand. Ud over at jeg er ufattelig glad for, at jeg nu må rejse til Danmark og dermed kan være med til at fejre min fars 60 års fødselsdag, så er jeg også bare noget så lettet. Efter alt det besvær og alle de bekymringer, ikke bare siden jeg afleverede min ansøgning d. 24. april, men siden alle problemerne startede tilbage i november sidste år, da jeg blev udvist af landet, kan jeg nu slappe af og nyde mit ophold i Tyrkiet. Jeg har fået opholdstilladelse frem til 21. september, hvilket er mere end rigeligt, så det er virkelig skønt. 

Nu skal nyheden lige sive helt ind, og så skal jeg ellers have købt mig en flybillet til Danmark. Hvor bliver det dog dejligt selv at kunne bestemme lidt over sit liv igen."

Det er først i dag, jeg sådan rigtig har forstået det. Det hele gik så stærkt i går, at jeg dårligt kunne rumme det. Især følelsen af lettelse var stor. Virkelig stor!

Faktisk var det lidt ved et tilfælde, at jeg fik opholdstilladelsen netop i går. Den blev lavet d. 3. juni og efterfølgende forsøgt sendt til mig. Desværre var adressen skrevet forkert, så postvæsenet havde leveret den tilbage til min lokale politistation. Dette vidste jeg ikke noget om. Men i foregårs på Facebook læste jeg om en kvinde, der havde hentet sin opholdstilladelse på politistationen, hvilket jeg ellers ikke troede var muligt. Men jeg tænkte, det var forsøget værd og fik derfor Hasan til at tage med mig i går. Mest for bare at spørge om, hvordan det stod til med processen.

Da vi så kommer op på politistationen, begynder damen at rode i nogle kuverter, og så lå den lige der!! Jeg troede ikke mine egne øjne. Tænk at al den ventetid nu endelig var overstået, og nu var jeg fri til at rejse, som jeg ønskede. Og tænk engang at så lille er kort, kan have så stor betydning :-)

Nu har jeg fået købt mig en flybillet til i morgen aften og så skal jeg ellers være i Danmark i 3 uger. Jeg er lidt trist over at skulle sige farvel til Hasan, men det er heldigvis for mindre end en uge, da han jo også skal til Danmark til min fars fødselsdag. Han lander d. 19. juni :-)

Nu skal der ellers vaskes tøj, pakkes og gøres klar, og så må I "nøjes" med alle mine opdateringer fra maj i de næste par uger, da jeg ikke lige får nogle nye fortællinger fra Istanbul i juni. Jeg er sikker på I overlever :-)

Et billede af mig "på toppen af Istanbul" må vist være passende for i dag, for jeg føler mig godt nok på toppen :-) Det er Galata Broen jeg har i baggrunden og billedet er fra april.