Sider

mandag den 16. juni 2014

Besøg fra Danmark #1-3

Her har I endnu et indlæg fra min veninde og hendes kærestes besøg hos os i starten af maj.

Søndag stod i shoppingens tegn efter en god tyrkisk morgenmad.

Vi startede i Cevahir, som på daværende tidspunkt var et af mine favorit shoppingcentre (jeg har fundet 2, der er bedre og tættere på efterfølgende). Desværre måtte jeg på dagen erkende at centeret næsten var for stort til, at vi kunne overskue det. Men vi fik da shoppet lidt. I Vero Moda vel at mærke ;-) På tilbagevejen smuttede vi forbi Zorlucenter, hvor Eataly ligger. Vi ville nemlig gerne købe noget frisk pasta med hjem. Vi endte også med at smage på deres lækre macarons og savle lidt over deres desserter :-)


Mandag skulle Hasan igen på arbejde, så jeg tog vores gæster med til Büyükada, hvor vi lejede cykler til en tur rundt på øen. Vejret var ikke helt med os denne dag, men det gik. Vi fik et lille regnskyl på et tidspunkt, så derfor valgt vi at holde et kort pitstop ved hvad der lignede en lille gade-biks. Det viste sig dog, at der bagved biksen var en trappe ned til "paradis" som tjeneren kaldte det. En fin lille restaurant på bjergsiden med trappe helt ned til vandet, hvor man kan leje solsenge på en lille stenstrand. Vi blev dog i cafeen og fik lidt at drikke og spise.
Så er vi klar!




Jeg fik mig lige en kop the "i paradis" :-)

Udsigten fra den lille restaurant

Grøntsagsmarked nede i byen

Katte-møde ;-)

Jeg ved godt, I sikkert ikke kan se det, men den mørke "plet" på skibet er to heste. De tog det ganske pænt at sejle :-)

På vejen hjem fra øen mødte vi lige en kalkun.

Om aftenen lavede vi spaghetti med kødsovs af den friske pasta fra dagen før. Det var et hit med et godt måltid hjemmelavet mad efter de travle dage. Til sidst sluttede vi af med en tur i poolen. Dejligt :-)
Stor koncentration i køkkenet :-)


Og så var den forlængede weekend ellers overstået. Hold da op, hvor gik det stærkt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar