Sider

tirsdag den 1. april 2014

Kom på besøg!

Desværre fik jeg ikke lov at starte på sprogskolen i dag, som jeg havde håbet på. Jeg skulle tage en test, før jeg måtte starte, og den ville jeg på nuværende tidspunkt ikke kunne klare. Det er super ærgerligt, for jeg havde håbet, at jeg kunne læse op på det gamle stof samtidig med, at jeg lærte det nye, da det kun var 2 dages skole pr. uge. Jeg ville sagtens kunne lære det gamle stof på 1-2 uger, men da testen skulle tages i går havde jeg kun 3 timer til at læse op på det. Jeg må indrømme, at jeg gad ikke engang forsøge :-(

Jeg havde håbet på et 2-måneders kursus, da man så kun skal i skole 2-3 gange om ugen, men da jeg skal være i Danmark i juni, bliver det lidt svært nu, hvor jeg ikke måtte starte til april. Øv altså.

Så nu har jeg endnu mindre at lave i dagligdagen, hvilket leder mig frem til indlæggets overskrift. Kom nu og besøg mig!! Det er en virkelig god mulighed for at få en billig rejse. Min familie og venner kan jo bo gratis her hos mig (vi har plads til 2 gæster + gulv til luftmadrasser), og flybilletterne kan godt fås til 2000 kr. for en returbillet. Så bliver det altså ikke meget billigere!

Er der nogen, jeg ikke kender, der gerne vil på besøg, så assistere jeg gerne med hjælp til at finde god overnatning, og jeg skal også med glæde være guide under besøget :-)

Da jeg boede i London, endte næsten alle med at besøge mig i de sidste 30% af min tid derover, og det er altså lidt hyggeligere, hvis det bliver spredt lidt ud. Derudover er april/maj perfekte måneder at besøge Istanbul i, da det endnu ikke er blevet for varmt til sightseeing.

Så hvis der er nogen som helst, der overvejer et smut forbi, synes jeg, I skal til at planlægge det NU! :-D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar