Sider

søndag den 2. marts 2014

Lejligheden i billeder #1

Her er de længe ventede billeder fra vores lejlighed :-) Vi starter med selve lejligheden i dette indlæg. Så får I fællesarealerne i et andet indlæg. Billederne er tager på forskellige tidspunkter inden for 2. halvår af 2013.

Lejligheden ligger som tidligere fortalt i Kartal kun 10 min. gang fra Kartal metro station. Det er lang væk fra centrum, men alligevel dejligt nemt, fordi vi ikke er afhængige af at skulle med en bus/dolmus, når vi skal nogen steder. Det er et kæmpe plus her i Istanbul, hvor busserne altid er fyldt til randen.

Først er der entréen set fra stuen/køkkenet:
I dag har vi en bogreol stående ved væggen til højre, men det har jeg ingen billeder af. Badeværelset ligger bag døren til venstre i billedet, mens soveværelset ligger bag døren til højre. Ligeud er vores hoveddør :-)

Køkkenet der ligger i samme rum som stuen:

Stuen set fra køkkenet:
Jeg er enormt glad for denne sofa. Især er det lækkert, at den kan laves til dobbeltseng, hvis vi får gæster :-) I dag har vi også en lænestol stående, men den er der ingen billeder af.

Modsat side af stuen:

Udsigt:
Vi bor lige ved siden af et mindre shoppingcenter. Dejlig praktisk :-)

Et kig ind til badeværelset taget fra døren:
Der er vaskemaskine bag lågen forrest til højre i billedet.

Brusekabine:


Soveværelset set fra døren:
Ja.. Vi har en rotte i sengen ;-) Man bliver aldrig for gammel til tøjdyr. Hehe

På væggen til venstre for døren har vi sat 2 store skabe:

Som I nok kan se, er stort set alt købt hos IKEA. Det er altså bare nemmere og billigere end så meget andet. Desuden kan vi begge godt lide den skandinaviske stil og den passer godt ind i lejlighedens rammer.

En dejlig lørdag

I går havde Hasan og jeg en rigtig god dag med en mission ;-) Eller det vil sige: Missionen var min, men jeg havde brug for Hasans hjælp :-)

Vi startede ud med at sove længe, hvilket jeg ikke har gjort i måneder, fordi jeg har fået for vane at sætte min alarm i både hverdage og weekenden. Da vi endelig kom ud af fjerene, spiste vi en hurtig og let morgenmad inden turen gik til den indendørs pool. Og tadaaaa.. Jeg har billeder til jer. For første gang (med undtagelse af et lille billede af den udendørs pool) får I her lov at se lidt billeder fra den bygning, vi bor i.

Her er Hasan lige ved at varme op :-)

Og som altid er jeg først i poolen, da Hasan er en frossenpind ;-)

Det er så skønt at starte dagen ud med lidt svømmetræning. Poolen er 12-15 meter lang tror jeg, så jeg svømmer som regel i 8-taller, så jeg ikke får en masse pauser, men svømmer i en køre. På den måde kan man sagtens få pulsen op.

Efter en mere solid morgenmad/frokost startede missionen: Lær Kartal bedre at kende! Vi bor i udkanten af Kartal tæt ved metro stationen, hvilket er godt, når man skal med metroen ind til byen, men hvis man skal ned til vandet i Kartal, kan det godt være lidt besværligt. Hvis man er dansk, hedder Julie og ikke kan tyrkisk vel at mærke ;-) Jeg er nemlig ikke tryg ved at tage de smål dolmus-busser alene.

Derfor havde jeg bedt Hasan hjælpe mig med at lære at tage til Kartal med de almindelige busser, hvor man bare står på, checker ind med sit rejsekort og trykker stop, når man skal af. Præcis som vi kender det derhjemme.

Inde i Kartal by gik vi en god tur på 5 km., mens jeg havde Endomondo sat til på min mobil, så jeg senere kan sidde hjemme og se vores rute på iPaden. Virkelig smart, når man gerne vil lære områder bedre at kende og lære at finde rundt på egen hånd. Det var en super hyggelig tur vi havde, og jeg tog lidt billeder undervejs.

Her er vi lige ankommet til Kartal Meydan, der anses som den centrale plads, hvor alle busserne også stopper.

På en tur ind i de mindre gader mødte dette syn os...

...dette er taget præcis samme sted, jeg har bare drejet kameraet til højre. Det er utroligt, som der er kontraster hernede!

Sådan ser børnehaver ofte ud i Tyrkiet. Det er da lidt hyggeligt :-)

Næsten hjemme igen mødte vi en kalkun :-O Det er altså en pudsig by det her!

Efter en god tur til Kartal, blev der slappet af hjemme med nachos og god film :-) Desuden har jeg været lidt kreativ i køkkenet. Jeg elsker nemlig nøddemix, men er ofte forhindret i at købe dem, fordi jeg ikke kan tåle hasselnødder og mandler. Tyrkiet bugner af butikker, der sælger tørret frugt og nødder, så jeg besluttede mig for at lave min egen nøddemix.
Jeg synes selv, resultatet er blevet rigtig godt :-) Jeg har blandet tørrede abrikoser, tørrede kirsebær, cashew nødder, saltede peanuts og valnødder.

lørdag den 1. marts 2014

En ny start

Som jeg nævnte i indlægget tidligere I gang igen, er jeg tilbage i Istanbul lige nu. Jeg er her kun på ferie, da jeg ikke vil søge ny opholdstilladelse før efter min skiferie i uge 11. -Det skulle lige passe, jeg ikke måtte rejse til DK og dermed gik glip af min skiferie. Den chance tager jeg ikke, efter mine tidligere oplevelser.

Jeg ved faktisk ikke, hvor mange dages visum, jeg har tilbage, for det kan de ikke rigtig svare mig på i lufthavnen. De kan ellers godt se, at jeg har dage tilbage, bare ikke hvor mange. Typisk Tyrkiet altså! Men jeg kom da ind uden problemer i torsdags. De spurgte godt nok til min opholdstilladelse, men da jeg sagde, at den var annulleret, stemplede de bare mit pas og lod mig komme ind uden problemer. Dejligt med til medgang!

Da jeg var hernede for en måned siden, gik det op for mig, at der skal arbejdes lidt på at være hernede, da de dårlige oplevelser sidder i mig endnu. Derfor har jeg tænkt meget over, hvad jeg selv kunne gøre for at blive mere glad for at være hernede. Det er jo en fed by, som jeg gerne vil ud og opleve, i stedet for at sidde hjemme og være i dårligt humør. Fotovandringen, som I nok skal få lov at høre om snart, var et vendepunkt, og det fik mig til at indse, at jeg må have mig nogle venner, der har tid til at mødes i dagstimerne, hvor jeg ofte sidder alene fra kl. 7.30-18.30, fordi Hasan er på arbejde. Selv om jeg havde troet, det ville blive dejligt at have al den tid til at slappe af, læse bøger og drikke the, så kan jeg godt se nu, at det ikke duer for mig. Der skal ske noget! Der skal nogle aftaler i kalender! Og jeg skal ud af døren!

Derfor har jeg søgt efter kvinder i samme situation som jeg på en facebook gruppe, og der var heldigvis flere, der gerne ville mødes :-) Allerede i går mødtes jeg med de første 3. Den ene om eftermiddagen på en hyggelig cafe i Kadikoy og de to andre om aftenen, sammen med Hasan og en af deres venner. Ud over at det var skønt at mødes med nogle nye mennesker, så fik jeg også tilføjet en ny cafe og en ny restaurant på listen over "steder, der skal besøges igen" :-) Dejlig!

Jeg har en aftale mere på mandag, og derudover en del flere, der gerne vil mødes, som jeg må vente med til jeg kommer herned igen i slutningen af marts. Det er så skønt, at der sker noget nu, og det er virkelig inspirerende at møde alle disse nye mennesker.

Jeg ser frem til at få en ny og meget bedre start på livet i Istanbul, når jeg skal søge opholdstilladelse igen sidst på måneden :-) Det tegner i hvert fald godt denne gang.

Et "testbillede" fra starten af februar, hvor jeg var ude for at fotografere noget for mig rigtig spændende :-) Det skal I nok også få lov at høre mere om!


I gang igen

Ja, nu er det vist på tide at få gang i bloggen igen. Både fordi jeg snart vender næsen mod syd igen, men også fordi, jeg igen begynder at have overskud til at skrive og vise billeder.

Jeg er egentlig frygtelig bagud med at fortælle, for ud over al den modgang, jeg har haft i Tyrkiet, så har der jo også været gode og sjove stunder, jeg gerne vil dele med jer og samtidig med det, så har jeg vist heller ikke fået vist jer de billeder af lejligheden, som jeg lovede sådan cirka sidste sommer *indsæt selv smiley med røde ører* :-)

Efter jeg skrev mit indlæg sidst i januar, fik jeg det desværre dårligt. Jeg er begyndt at reagere fysisk på at være i Istanbul, fordi jeg har haft så mange dårlige oplevelser. Så jeg vågnede med kvalme og dårligt humør og havde derfor svært ved at komme ud af sengen. Derfor fik jeg ikke blogget mere, men brugte al min energi på at få nogle positive oplevelser. Det hjalp heldigvis, og da jeg tog hjem igen en uge senere, kunne jeg se tilbage på nogle hyggelige dage.

Hasans forældre kom jo på besøg og skulle se vores lejlighed for første gang, men inden da var jeg på en fotovandring inde i den europæiske del af centrum. Det var en rigtig spændende oplevelse for mig, da jeg fik set byen på en helt ny måde. Desuden var denne vandring planlagt på en af de dage, hvor jeg havde det allerdårligst, men det at komme ud og møde nye mennesker, gjorde mig hurtigt i godt humør, og efter denne dag gik det kun fremad. Jeg vil gerne fortælle jer om fotovandringen i et separat indlæg, da jeg også har lidt billeder at vise.

Da Hasans forældre kom var der pludselig mere liv i lejligheden :-) Det var sjovt at opleve, at de var vores gæster. Det plejer jo at være omvendt ;-) Da de ankom, havde jeg lavet jordskok suppe. Det kunne de heldigvis godt lide. Det var første gang, jeg lavede mad til dem, så man vil jo gerne gøre et godt indtryk.

Dagene med Hasans forældre brugte vi på at gå nogle ture rundt omkring i byen, spise god mad og drikke masser af the. De blev også introduceret til dansk gløgg, som Hasans far ved en tidligere lejlighed havde spurgt, om jeg ville lave. Han kunne rigtig godt lide det, mens Hasans mor fandt det for krydret. Til gengæld var hun ret glad for de svenske brunkager, vi havde fra IKEA ;-) Så ja, vi julede altså lidt i starten af februar :-)

Lige pt er jeg i Istanbul igen, men den historie får I i et andet indlæg.

I weekenden viste vi bl.a. Hasans forældre strandpromanden ved Kartal :-) Billedet her er dog fra September 2013.

mandag den 27. januar 2014

En hilsen fra Istanbul

I går aftes ankom Hasan og jeg til Istanbul efter en hyggelig weekend i Danmark. Der var egentlig ikke de store problemer med at komme ind i landet, men det tog lidt tid da det viste sig, at min studieopholdstilladelse alligevel ikke var annulleret. Vi skulle derfor vente på, at de fik den annulleret, og derefter kunne jeg rejse ind i landet på almindeligt turist-visum, hvor jeg bare får et stempel i passet ved ind- og udrejse. De sagde, at jeg endnu ikke havde overskrevet de 90 dage pr. halvår, men de kunne ikke fortælle mig, hvor mange dage, jeg havde tilbage? Så jeg håber ikke, jeg får problemer, når jeg skal ud af landet igen om en uges tid, fordi jeg så har overskredet dagene.

Jeg bruger dagen i dag på at slappe af og føle mig lidt hjemme i lejligheden igen. Det foregår lige pt med Cafe Hack på iPaden, stearinlys på bordet og the i glasset, mens jeg får opdateret lidt på mine to blogge. Jeg har lavet indkøbs- og to do lister samt madplan for ugen for på fredag kommer Hasans forældre og skal se vores lejlighed for første gang. Så må der gerne være lidt styr på det hele ;-) De skal bo hos os i 10 dage, men jeg er her kun de første 5 dage, da jeg rejser til Danmark igen på tirsdag.

Jeg vil jo gerne have en mere permanent opholdstilladelse igen. Men hvis det fungerer lige som sidst, så skal jeg være i Tyrkiet under behandlingstiden, og det kan godt tage alt i mellem 2-8 uger. Derfor vil jeg ikke søge nu, da jeg har en skiferie i starten af marts, som jeg ville være meget ked af at gå glip af, i tilfælde af at opholdstilladelsen endnu ikke er gået i orden, så jeg ikke kan forlade landet. Derfor nøjes jeg med et par korte ophold her i februar og marts, og efter skiferien skal jeg så have fat i en opholdstilladelse, så jeg kan blive i Tyrkiet i længere tid.

Jeg kommer dog ikke til at flytte herned igen sådan officielt, men vil være hernede i 6 mdr. fra marts, dog med nogle perioder i Danmark pga. familiefester og arbejde. Man må gerne beholde sin danske adresse, selv om man opholder sig i udlandet i op til 6 mdr., så det er min plan nu, da jeg gerne vil beholde min danske adresse. Dette bl.a. fordi det gør det lettere for mig i forhold til mit danske arbejde. Så skal jeg ikke rode med en masse papirer i forbindelse med fritagelse af skat, men skal bare betale skat på almindeligvis. Det kommer til at betyde færre penge på kontoen, men modsat har jeg også adgang til f.eks. læge og biblioteker i Danmark. Det er jo også meget rart :-)

Se, det er da hygge :-)

søndag den 19. januar 2014

Visum til Hasan

En lille update herfra, mens jeg stadig befinder mig i Danmark.

Hasan har nemlig fået visum til Danmark, så han nu har fri rejse i et år, så længe han ikke overskrider de 90 dage pr. halvår. Men han kan rejse ind og ud af landet som han ønsker frem til d. 17. januar 2015 :-D

Så på torsdag lander han i Danmark for første gang i 1,5 år! Jeg glæder mig virkelig meget :-) Ikke bare til at se ham igen, men også til at have ham i Danmark igen.

Han skal blive weekenden over, så lige nu overvejer jeg kraftigt at rejse med ham tilbage til Tyrkiet på søndag, da jeg er mere tryg ved at rejse, når jeg har ham med, hvis der skulle være problemer ved paskontrollen i Tyrkiet.

Vi er kommet frem til, at jeg burde have ret til at rejse ind i landet, men man kan jo aldrig helt vide ;-) Men jeg vil virkelig gerne snart ned til min lejlighed igen. Samtidig med det kommer Hasans forældre på besøg i slutningen af januar, så der vil jeg jo også rigtig gerne være hjemme.

søndag den 29. december 2013

Godt Nytår!

Her en lille hilsen fra Danmark, hvor jeg pt opholder mig.

Af personlige årsager valgte jeg at stoppe på min skole, TÖMER sprogskole. Dette gjorde desværre, at jeg ikke længere må opholde mig i Tyrkiet på den opholdstilladelse, jeg ellers endelig langt om længe havde fået.

Derfor tog jeg til Danmark en uges tid inden julen, og hvor længe jeg skal være her er endnu uvist.

Jeg har en plan om, at jeg skal have en ny opholdstilladelse til Tyrkiet, men denne gang skal det være en almindelig opholdstilladelse baseret på min formue (man får opholdstilladelse til det antal dage man kan bevise at kunne klare sig selv i).

Lige pt ved jeg ikke, hvornår jeg må rejse lovligt ind i Tyrkiet igen, da jeg har jo har været dernede en del inden for det sidste halve år. Det skal vi have undersøgt engang i det nye år.

I stedet vil jeg benytte tiden i Danmark på at få tjent lidt penge og så fortsætter jeg tyrkisk undervisningen på egen hånd med hjælp fra Hasan :-) I skal nok høre fra mig, når jeg kommer til Tyrkiet igen.

Rigtig godt nytår alle sammen!