Forbered jer på en lang historie :-)
Hold nu op en hektisk dag vi har haft i dag! Hasan havde taget en halv fridag, så vi kunne få styr på de sidste papirer og aflevere ansøgningen om opholdstilladelse, som jeg ikke fik lov til i mandags pga. nye regler. Jeg endte med at bruge 7 timer! på at fare rundt efter de rigtige papirer, stempler, godkendelser og kvitteringer. Pyha altså.
Når man skal søge opholdstilladelse har man altid skulle medbringe:
- 4 pasfotos
- pas
- kopier af passet side med billede + alle stemplede sider
- bevis på at man har penge
D. 14. april blev reglerne så lavet om, så nu skulle man også medbringe:
- sygeforsikring
- bevis på adresse i Tyrkiet
Derudover har kravet til beviset på formuen ændret sig. Før skulle man bruge $300 pr. måned, enten indsat på en tyrkisk konto eller som en kvittering fra et vekselkontor, hvor man havde vekslet til det antal $, man skulle bruge. Problemet her var bare, at vekselkontorerne var begyndt at tage penge for at lave "falske" kvitteringer. Altså hvor man betalte for en kvittering uden reelt set at have vekslet nogen penge. Så på baggrund af det, kan jeg godt forstå, at de nu har lavet reglen om, så man skal have vekselkvitteringen fra en bank. Her kan man nemlig ikke snyde. Desværre havde de bare i samme regelændring også hævet beløbet til $500 pr. måned, og så mange penge havde jeg jo slet ikke taget med fra Danmark :-( Jeg havde kun lige hævet, så jeg havde 6 x $300. Vi måtte derfor låne lidt af Hasans forældre, da det ville tage for mange dage for os, hvis jeg skulle overføre penge fra min danske konto til Hasans tyrkiske.
1. stop på dagens rute var en form for kommunekontor, hvor Hasan skulle bruge et bevis på hans adresse. 2. stop var så et "noter" kontor, hvor vi ved hjælp af det første papir fik et officielt papir på, at jeg også boede på adressen. Så langt så godt. Første manglende dokument var nu i hus.
3. stop var en butik hvorfra man kunne printe, da mit forsikringsselskab havde sendt mig et dokument på engelsk, som vi skulle bruge til at bevise min forsikring. Dermed var andet manglende dokument i hus.
4. stop var en bank, hvor vi måtte betale en noget høj kurs, fordi jeg ikke var kunde i banken. Men vi skulle jo have kvitteringen. Vi måtte veksle alle vores lira til dollars for at have nok. Så nu har jeg pungen fyldt med dollars og næsten ingen lira, fordi vi gerne vil vente med at veksle tilbage, til kursen måske er lidt mere fordelagtig. Tyrkiske lira er nemlig intet værd pt. Jeg har iøvrigt aldrig set dollars før. Jeg synes, det virker som sådan nogle lege-penge :-P Jeg håber ikke banken har snydt mig ;-) haha. Men så var tredje manglende dokument også i hus, og vi begav os derfor mod 5. stop: politistationen.
Her godtog de min ansøgning med undtagelse af dokumentet fra forsikringen. Det skulle være på tyrkisk! Vi fik derfor besked på at få det ordnet og komme tilbage med oversættelsen senere på dagen. Derudover fik vi at vide, at vi skulle betale for opholdstilladelsen på 2 forskellige andre kontoret! Det ene kontor lå nogle kilometer væk, mens det andet kontor lå ca. 1,5 km. væk! Typisk Tyrkiet altså!
Så 6. stop gik med minibus til det kontor, hvor vi skulle betale for selve opholdstilladelsen, og derefter gik 7. stop tilbage med minibus til det andet kontor for at betale for den bog opholdstilladelsen kommer i (ja, I læste rigtigt ;-) !). Her måtte vi dog have et midlertidig mellemstop, da vi var løbet tør for lira, og der er ingen officielle kontorer i Tyrkiet, der tager betalingskort. Så vi måtte lige finde et vekselkontor for at veksle nogle af vores dollars tilbage til lira.
Da de to kvitteringer var i hus, begav vi os mod 8. stop: Oversættelseskontoret. Her fik vi forklaret, hvad vi skulle bruge, og så var Hasan ellers nødt til at tage på arbejde og overlade mig til resten. Jeg skulle vente 1,5 time på oversættelsen og derefter tage den med på "noter" kontor for at få oversættelsen godkendt som et officielt papir. Hasan valgte derfor at tage mig med til 9. stop: noter-kontoret, inden han tog afsted, for at fortælle dem at jeg kom alene senere, og hvad jeg skulle. Så behøvede jeg forhåbentlig ikke selv prøve at tale med dem, for der er absolut ingen, der kan engelsk :-(
Jeg fandt mig en god frokost og fik slappet lidt af oven på den hektiske morgen. Samtidig fik jeg fat i en veninde, der kom mig til undsætning. Hun kan en del mere tyrkisk end jeg, og så er hun ikke bange for at prøve sig frem med sproget. Så det var skønt, hun sagde ja til at hjælpe mig.
10. stop: Tilbage på oversættelseskontoret, hvor de var lidt i tvivl om noget af oversættelsen. Da oversætteren ikke kunne tale engelsk! (det var altså hende, der oversatte fra engelsk til tyrkisk) måtte vi ringe Hasan op, så han kunne hjælpe dem. Endelig fik vi papirerne og så gik vi mod 11. stop: Noter-kontoret. Efter lidt ventetid fik vi at vide, at min oversættelse ikke kunne bruges, fordi "originalen" var en fotokopi (vi havde bare printet den pdf.-fil, jeg havde fået af forsikringsselskabet), og det skulle altså fremgå af oversættelsen. Vi blev derfor sendt tilbage til 12. stop: Oversættelseskontoret.
Efter at have fået tilføjet den ekstra tekst til oversættelsen, gik vi til 13. stop: Noter-kontoret igen. Her fik vi en del ventetid, fordi deres printer pludselig gik i stykker, og de måtte ringe efter en ung mand, der kunne løbe ud i byen med mine papirer og få dem fotokopieret. Men langt om længe fik de stemplet (og stemplet og stemplet.. jeg siger jer, det ene stykke A4 fik nok 8-9 forskellige stempler!) mit papir, og vi kunne tage en taxa ud til 14. og endelige!!! stop: Politistationen. Her godtog de min oversættelse og jeg fik givet dem de 2 kvitteringer, så NU har vi gjort, hvad vi kan. Resten er op til de mennesker, der skal behandle ansøgningen.
Det værste ved al ovenstående er, at DET ER HELT NORMAL PROCEDURE!! Ikke bare for ansøgninger om opholdstilladelse, men i det hele taget når man skal have klaret noget af det offentlige. Tænk jer lige, hvis vi skulle fare sådan rundt bare for at få et nyt pas eller kørekort! Ud over al tiden vi brugte i dag, så kostede stort set hvert stop også penge, da der ikke er noget, der er gratis hernede. F.eks. skulle jeg betale 66 TL (ca. 150 kr.) bare for at noter-kontoret godkendte min oversættelse. Og derudover havde jeg jo også betalt for selve oversættelsen! Jeg tør ikke regne på det, men mit umiddelbare gæt er, at der i dag er røget ca. 1.500 DKK på diverse godkendelser og kvitteringer. Og det er altså bare for 5 måneders opholdstilladelse.
Desværre er det ikke lutter røde roser nu for som afslutning på det hele, fik jeg at vide, at der kan gå op til 90 dage, før jeg får opholdstilladelsen tilsendt med posten. Dette er også ny procedure, fordi alle ansøgninger nu skal behandles i Ankara. Førhen blev de behandlet lokalt og inden for max. 4 uger.
Det betyder, at min planlagte ferie i Danmark i juni, nu hænger i en tynd tråd, for jeg må ikke udrejse landet uden min opholdstilladelse :-( Øv, hvor er jeg træt af det! Så kryds lige fingre for, at de rent faktisk er hurtige med at lave opholdstilladelsen!
Nu har Hasan og jeg fyldt maverne med chili con carne og øl, så mon ikke vi lige kan klare resten af aftenen på sofaen, efter dagens strabadser :-)
torsdag den 24. april 2014
mandag den 21. april 2014
Update på opholdstilladelse
I dag var dagen, hvor jeg endnu engang skulle forsøge mig med min opholdstilladelse. Jeg havde fået at vide, hvilke papirer og dokumenter jeg skulle medbringe, så det gjorde jeg selvfølgelig. Desværre viste det sig da vi kom frem til politistationen, at reglerne var blevet lavet om i mellemtiden, så nu skulle jeg bruge flere dokumenter end først oplyst og flere penge, samtidig med at det ene af de papirer, jeg havde brugt penge på at få fat i, ikke kunne bruges længere, da reglerne var ændret. SÅ typisk Tyrkiet altså!! Suk :-(
Så nu skal vi have fat i de ekstra papirer inden en uge og så tilbage på politistationen.
Det skal åbenbart bare ikke være nemt det her :-( Krydser I lige fingre derhjemme, så jeg snart kan få styr på den opholdstilladelse?
Så nu skal vi have fat i de ekstra papirer inden en uge og så tilbage på politistationen.
Det skal åbenbart bare ikke være nemt det her :-( Krydser I lige fingre derhjemme, så jeg snart kan få styr på den opholdstilladelse?
Bazaar district #1
Jeg startede sidste uge med en lang gåtur sammen med en veninde om mandagen. Vi fulgte en anbefalet gåtur fra min Lonely Planet Istanbul guide.
Vi startede ved Süleymaniye Moskeen, hvor der var en flot have med lidt tulipaner.
Süleymanyie moskeen er kæmpe stor og den blev bygget mellem 1550 og 1557. Jeg syntes faktisk denne moske var en bedre oplevelse end den blå moske (som jeg mangler at fortælle jer om, det kommer :-) ) fordi den ikke var nær så turistet.
Der var mange flotte detaljer.
Udenfor var der en lang række med vandhaner, da muslimer vasker al synlig hud (ansigt, hænder og fødder), inden de går ind for at bede.
Flot udsigt fra moskeen:
Inden vi fortsatte videre fandt vi denne fine "cay bachesi", hvilket betyder "the have". Her drikker tyrkerne the og ryger vandpibe. Vi var ikke dernede, men jeg kunne godt finde på det en dag.
Næste stop på vores gåtur var den gamle Molla Gürani Moske, der er fra det 12. århundrede. Den så ikke så velholdt ud, hvilket egentlig er ærgerligt, når den nu er så gammel. Den startede i sin tid som kirke.
Derefter kom vi forbi Vefa Bozacisi butikken, der er berømt for drikken "Boza". Boza er vand, sukker og fermenteret byg. Vi var ikke derinde, så jeg kan desværre ikke fortælle, hvordan det smager :-) Butikken er fra 1875.
På vej til næste moske troede vi, at vi var faret vild, da vi gik ind i en tilsyneladende lukket vej. Men så dukkede denne lille vej pludselig op :-)
Og så stod vi ellers foran den flotte Sehzade Mehmet Moske. Denne var dog lukket af, så vi kunne ikke komme ind i den.
I haven var bl.a. dette fine "udhulede" træ :-)
Næste stop var Valens Akvædukt. Imponerende bygningsværk, der har været brugt som vandforsynningssystem.
Et af de sidste stop på gåturen var en park tæt ved brandstationen med denne kæmpe statue. Jeg fandt aldrig helt ud af, hvad den symboliserede.
Så kom vi til området, der kaldes "Kadin Pazari", hvilket betyder "Kvindernes bazar". Hvorfor ved jeg dog ikke, for jeg syntes det var et noget "blodigt" område, selv om det ser fint og grønt ud på billedet. Så snart man gik lidt længere ned ad gaden lå den ene slagter efter den anden, og de havde alle halve døde dyr hængende fremme.
Så sluttede selve gåturen i min Lonely Planet bog, mens vi fortsatte turen på egen hånd :-) Vi gik over broen mod Galata. Her havde vi en flot udsigt over byens europæiske side.
Moskeen i dette billede er Süleymaniye, hvor vi startede vores gåtur.
Det var alt for denne dag :-) Jeg håber, I har haft en god påske.
Vi startede ved Süleymaniye Moskeen, hvor der var en flot have med lidt tulipaner.
Süleymanyie moskeen er kæmpe stor og den blev bygget mellem 1550 og 1557. Jeg syntes faktisk denne moske var en bedre oplevelse end den blå moske (som jeg mangler at fortælle jer om, det kommer :-) ) fordi den ikke var nær så turistet.
Der var mange flotte detaljer.
Udenfor var der en lang række med vandhaner, da muslimer vasker al synlig hud (ansigt, hænder og fødder), inden de går ind for at bede.
Flot udsigt fra moskeen:
Inden vi fortsatte videre fandt vi denne fine "cay bachesi", hvilket betyder "the have". Her drikker tyrkerne the og ryger vandpibe. Vi var ikke dernede, men jeg kunne godt finde på det en dag.
Næste stop på vores gåtur var den gamle Molla Gürani Moske, der er fra det 12. århundrede. Den så ikke så velholdt ud, hvilket egentlig er ærgerligt, når den nu er så gammel. Den startede i sin tid som kirke.
Derefter kom vi forbi Vefa Bozacisi butikken, der er berømt for drikken "Boza". Boza er vand, sukker og fermenteret byg. Vi var ikke derinde, så jeg kan desværre ikke fortælle, hvordan det smager :-) Butikken er fra 1875.
På vej til næste moske troede vi, at vi var faret vild, da vi gik ind i en tilsyneladende lukket vej. Men så dukkede denne lille vej pludselig op :-)
Og så stod vi ellers foran den flotte Sehzade Mehmet Moske. Denne var dog lukket af, så vi kunne ikke komme ind i den.
I haven var bl.a. dette fine "udhulede" træ :-)
Næste stop var Valens Akvædukt. Imponerende bygningsværk, der har været brugt som vandforsynningssystem.
Et af de sidste stop på gåturen var en park tæt ved brandstationen med denne kæmpe statue. Jeg fandt aldrig helt ud af, hvad den symboliserede.
Så kom vi til området, der kaldes "Kadin Pazari", hvilket betyder "Kvindernes bazar". Hvorfor ved jeg dog ikke, for jeg syntes det var et noget "blodigt" område, selv om det ser fint og grønt ud på billedet. Så snart man gik lidt længere ned ad gaden lå den ene slagter efter den anden, og de havde alle halve døde dyr hængende fremme.
Så sluttede selve gåturen i min Lonely Planet bog, mens vi fortsatte turen på egen hånd :-) Vi gik over broen mod Galata. Her havde vi en flot udsigt over byens europæiske side.
Moskeen i dette billede er Süleymaniye, hvor vi startede vores gåtur.
Det var alt for denne dag :-) Jeg håber, I har haft en god påske.
onsdag den 16. april 2014
Büyükada #2
Indlægget her hedder #2, fordi jeg allerede har vist en smule billeder fra Büyükada i et tidligere indlæg: Prinsens Øer.
I søndags var vi så forbi igen, denne gang for at gå en tur. Vejret var solrigt men med kold vind.
Der kommer en del turister på øen bl.a. folk fra Saudi Arabien. Det er lidt underligt at møde kvinder, der er fuldstændigt dækket til. Selvfølgelig går mange tyrkere med tørklæde, men jeg har aldrig oplevet, at de går helt dækket, så man kun ser øjnene.
De fleste af billederne er taget inde i byen, hvor ca. halvdelen af vores gåtur foregik. Der er så mange store smukke huse, men også en del trafik på gaden, hvilket ødelægger den gode stemning lidt. Trafikken består af hestevogne, der ikke holder tilbage, samt mere eller mindre urutinerede cyklister på cykler, hvor bremserne ikke nødvendigvis er vedligeholdt. Så det kan godt være lidt "spændende" at opholde sig i gaderne.
Midt i byen fandt vi en port ind til noget, der lignede en privat have, men Hasan sagde at skiltene betød noget med "offentlig park". Så der måtte vi lige ind. Selve haven var ok vedholdt, men prøv lige at se disse 2 pools. Vandet var så ulækkert, at man ikke engang kunne se bare 1 cm. ned i vandet. Det havde ellers været et lækker sted, hvis de var vedligeholdt (og der var solsenge ;-) )
Efter haven kom vi til et længere "skov-område", hvor mange mennesker var stoppet for at spise medbragt mad. Billedet viser kun en lillebitte del af dette område.
Efter "piknik-området" kom vi til et punkt ca. på midten af øen. Her ligger lidt restauranter, og "parkeringspladsen" er fyldt med hestevogne med trætte heste foran :-( Det tog jeg altså ikke noget billede af. Lige ved siden af pladsen fandt vi et lille område, hvor nogle høns og heste gik løs.
To af hestene havde føl ved siden. Sådan lige på afstand (og hvis man så bort fra larmende mennesker/restauranter/hestevogne til venstre og faldefærdige "staldbygninger" til højre) kunne dette billede godt minde om New Forest i England, hvor jeg har været mange gange, og hvor hestene går frit omkring. Men kom man først tæt på hestene kunne man godt se, at disse var i en noget anden forfatning. Det er ikke fordi de ser mishandlet ud, men det er tydeligt at der ikke er noget "avlsarbejde" på øen, for hvor er heste bare bygget grimt. Selv de 2 små føl var faktisk lidt grimme.
Et skilt, der viser ned til en af øens strande. Dem har vi endnu tilgode at prøve en dag.
På vej tilbage til byen fandt vi pludselig denne lille kirke/kristne bygning.
Det var alt for denne gang :-) God påske derhjemme!
I søndags var vi så forbi igen, denne gang for at gå en tur. Vejret var solrigt men med kold vind.
Der kommer en del turister på øen bl.a. folk fra Saudi Arabien. Det er lidt underligt at møde kvinder, der er fuldstændigt dækket til. Selvfølgelig går mange tyrkere med tørklæde, men jeg har aldrig oplevet, at de går helt dækket, så man kun ser øjnene.
De fleste af billederne er taget inde i byen, hvor ca. halvdelen af vores gåtur foregik. Der er så mange store smukke huse, men også en del trafik på gaden, hvilket ødelægger den gode stemning lidt. Trafikken består af hestevogne, der ikke holder tilbage, samt mere eller mindre urutinerede cyklister på cykler, hvor bremserne ikke nødvendigvis er vedligeholdt. Så det kan godt være lidt "spændende" at opholde sig i gaderne.
Midt i byen fandt vi en port ind til noget, der lignede en privat have, men Hasan sagde at skiltene betød noget med "offentlig park". Så der måtte vi lige ind. Selve haven var ok vedholdt, men prøv lige at se disse 2 pools. Vandet var så ulækkert, at man ikke engang kunne se bare 1 cm. ned i vandet. Det havde ellers været et lækker sted, hvis de var vedligeholdt (og der var solsenge ;-) )
Efter haven kom vi til et længere "skov-område", hvor mange mennesker var stoppet for at spise medbragt mad. Billedet viser kun en lillebitte del af dette område.
Efter "piknik-området" kom vi til et punkt ca. på midten af øen. Her ligger lidt restauranter, og "parkeringspladsen" er fyldt med hestevogne med trætte heste foran :-( Det tog jeg altså ikke noget billede af. Lige ved siden af pladsen fandt vi et lille område, hvor nogle høns og heste gik løs.
To af hestene havde føl ved siden. Sådan lige på afstand (og hvis man så bort fra larmende mennesker/restauranter/hestevogne til venstre og faldefærdige "staldbygninger" til højre) kunne dette billede godt minde om New Forest i England, hvor jeg har været mange gange, og hvor hestene går frit omkring. Men kom man først tæt på hestene kunne man godt se, at disse var i en noget anden forfatning. Det er ikke fordi de ser mishandlet ud, men det er tydeligt at der ikke er noget "avlsarbejde" på øen, for hvor er heste bare bygget grimt. Selv de 2 små føl var faktisk lidt grimme.
Et skilt, der viser ned til en af øens strande. Dem har vi endnu tilgode at prøve en dag.
På vej tilbage til byen fandt vi pludselig denne lille kirke/kristne bygning.
Det var alt for denne gang :-) God påske derhjemme!
tirsdag den 15. april 2014
Cukurcuma/Cihangir i billeder
I søndags lovede jeg billeder fra min tur til Cukurcuma/Cihangir. De kommer derfor her :-)
Dette er klart et af mine yndlingsområder i Istanbul. Det er også i disse områder de fleste udlændinge bosætter sig. Dog synes jeg, lidt af den tyrkiske stemning forsvinder, men det gør ikke stedet mindre charmerende.
Først en tur ned ad Cezayir Sokagi, der betyder "Den algeriske gade".
Der var mange søde og sjove små detaljer...
...og ellers bestod hele gaden af små farverige caféer. Der skal jeg helt sikkert hen efter en kop kaffe en dag :-)
Derefter gik vi på udforskning i gaderne fyldt med antikvitets- og genbrugsbutikker. Der var også mange sjove detaljer.
Tilskuere :-)
Antikviteter til haven :-)
Fede kufferter :-) Gad godt at have en enkelt eller to med hjem til indretningen i vores kommende lejlighed i Danmark!
Moderne grafitti?
Så kom vi forbi en flot kirke
Haven foran kirken var fyldt med katte, der lå og slappede af i solen.
Indgang til kirken
Til slut en lille gade med små hyggelige tyrkiske caféer.
Dette er klart et af mine yndlingsområder i Istanbul. Det er også i disse områder de fleste udlændinge bosætter sig. Dog synes jeg, lidt af den tyrkiske stemning forsvinder, men det gør ikke stedet mindre charmerende.
Abonner på:
Opslag (Atom)