Det er kommet meget bag på mig, hvor meget julepynt, der er hernede. Både i butikkernes vinduer, men så sandelig også på hylderne til at købe med hjem. Jeg glæder mig helt til at udforske byen yderligere og finde mere juleudsmykning. Det lykkedes mig at finde en adventskrans i vores lokale indkøbscenter. Godt nok med plastik gran, og derfor ikke noget jeg normalt ville købe, men det er jo bedre end ingen ting.
Jeg har også taget en masse jul med fra Danmark, så i lørdags drak vi gløgg og spiste æbleskiver. Noget Hasan havde glædet sig meget til, da han elsker det, men jo ikke kan købe det i Tyrkiet. Derudover havde jeg julepynt, skrabekalendere, the julekalendere (fordi jeg drikker MEGET the, faktisk så meget at jeg også blogger om det på bloggen Experiences of a Teaholic), lyskæder, kalenderlys og dansk julemad med.
Noget af maden kan nok godt købes i Tyrkiet, men jeg aner ikke hvor og til hvilke priser, så nu hvor der alligevel var plads i kufferten, kunne jeg jo lige så godt fylde op. Jeg har bl.a. medbragt dansk fløde (som i morgen skal laves til risalamande, hvis den ellers har overlevet flyturen og stadig er frisk), marcipan, nougat, kirsebærsauce og juleøl.
Så glæd jer til en masse juleindlæg her i december :-)
I dag vil jeg vise en masse billeder jeg har taget af juleudsmykningen i to forskellige shoppingcentre på den europæiske side af Istanbul: Zorlu Center og Cevahir Shopping Center. Især Cevahir kan anbefales, hvis man ønsker at komme i julestemning! Der skal jeg helt sikker hen et par gange mere her i december.
Inden I får billederne, vil jeg også lige nævne, at Starbucks også sælger to af deres jule edition latte her i Tyrkiet: Toffee Nut og Gingerbread. Begge smager dejligt af jul og kan anbefales, hvis man har en lidt sød tand :-)
Først en masse dekorationer:
Man kunne købe denne store julemand for ca. 3.000 kr.
Her er en masse julepynt. Der var godt nok meget, jeg gerne ville eje, men ind til videre har jeg kun købt en lysestage til mit bloklys, som ikke er decideret julepynt.
Jeg var meget tæt på at købe disse nisser :-) Overvejer det stadig lidt.
Disse pingviner var simpelthen så kære <3
Så syntes vi lige, vi skulle have et billede sammen med julemanden :-)
I denne butik kunne man bl.a. købe plastikjuletræer i alle mulige størrelser samt pynt til træerne.
Og så kom vi hen til det store juletræ! Hold nu op, det var fint.
Fine store snefnug i loftet.
Meget eksotisk med palmen ved siden af ;-)
Flere butiksvinduer:
Lidt synd at stjernen har lagt sig på toppen af dette fine træ.
Kan man andet end komme i julestemning, når man ser ovenstående billeder? :-) Husk i øvrigt, hvis I anvender instagram, at jeg ind i mellem tager billedet med tagget #juliistanbul. Jeg kan selvfølgelig ikke love, at hashtagget "forbliver mit", men hvis billederne er fra brugeren djulee85, så er det mig ;-)
Rigtig glædelig jul alle sammen.

