Vi startede med at sove længe, da vi var lidt sent hjemme i går (dvs. jeg vågner senest 8.30, fordi solen da er på, og jeg koger :-/ ). Så lavede vi (mest Hasan ;-) det er hans ekspertise) tyrkisk morgenmad, der mest af alt kan beskrives som en tyrkisk brunch. Der er meget mad, og man kan sagtens holde sig mæt frem til aftensmad, hvis den spises lidt sent.
Efter lidt afslapning med henholdsvis computer og iPad, gik turen til poolen, hvor vi lå i et par timer. Selv om jeg er træt af at have en konstant varm lejlighed, er det jo lækkert nok med varmen, når man så ligger ved poolen :-) I dag føltes det ekstra varmt, fordi der ikke var så meget vind. Jeg var i poolen to gange, men begge gange var bare for at få en hurtig kold dukkert. Vandets temperatur er temmelig lav pt, så der kan man godt mærke at efteråret er kommet. Men hvor er det dog skønt at kunne få lidt farve på kroppen, selv om det er sidst i september :-)
Af en eller anden grund følte jeg pludselig for at få trænet lidt. Måske det var synet af mig selv i bikini ;-) hehe. I hvert fald blev der lige brugt ½ time på crosstraineren i vores træningsrum bagefter. Når man har været i bad efter sådan en eftermiddag, føles det bare rigtig godt :-)
Vi havde allerede besluttet at spise take away, men der var tid til at handle, så hvorfor ikke gøre det, så vi har grøntsager til de næste par dage. Det bedste ved Tyrkiet er, at selv om vi handler grøntsager i en lidt dyrere "gourmet" butik, så slap vi med 60 kr. i alt, og vi købte altså både kartofler, tomater, agurker, løg, gulerødder, forårsløg, appelsiner, grapefrugter og en enkelt citron (og faktisk også en Heinz ketchup).
På hjemvejen fik vi lige en spontan idé, der bød på kage og tyrkisk the :-)
Kagen var virkelig god, så jeg tror ikke, det er sidste gang, vi har været der forbi.
Aftenen har stået på afslapning. Først Big Bang Theory (amerikansk tv serie), lahmacun og kold øl :-) Nu ny neglelak, tyrkisk kaffe og blog-skrivning, og senere endnu en tv serie, men så er det vist også på tide at komme i seng, for i morgen skal jeg i skole for første gang. Det bliver spændende :-)
Vi har stadig ikke fået købt TV, men det er på vej ;-)
Lahmacun er i øvrigt en slags tynd pizzabund med hakket kød, tomat og løg (vi bestilte også en med hvidløg), som man spiser rullet sammen med persille. Det er virkelig lækkert og knap så usundt som pizza, da der ikke er ost i.
Hej Julie. Held og lykke med studiestart imorgen. ;)
SvarSletTak :-) Det gik fint på skolen, men jeg skal nok fortælle mere en anden dag.
SletHvilken skole skal du gå på? :)
SvarSletJeg er startet på TÖMER :-) Har i første omgang betalt for de 4 basis niveauer, så det kommer til at tage lidt over 4 måneder, men jeg regner med at tage flere niveauer derefter.
Slet