Miniferie i Antalya #1

Jeg er stadig ikke færdig med at fortælle jer om vores oplevelser i maj måned :-) I slutningen af maj var vi nemlig på forlænget weekend i Antalya, fordi vi var inviteret til bryllup hos et dansk/tyrkisk par, vi har lært at kende igennem min tyrkisk undervisning i Danmark. Vi boede hos en god ven af Hasan, der tidligere har boet i Istanbul, og som jeg derfor også kender rigtig godt. Det var hyggeligt at kunne bo privat, så vi ikke skulle tænke på hotel :-)

Vi ankom fredag aften og blev hentet i lufthavnen af vores ven. Lørdagen blev brugt på at gøre klar til brylluppet om aftenen, da vi gerne ville have god tid og ikke stresse over noget. Aftenen blev så brugt på dansk/tyrkisk bryllup på en restaurant nede ved stranden. Det var en rigtig hyggeligt aften, men desværre blev det regn hen ad aftenen (vi sad udenfor), så vi valgte at tage hjem en halv time inden midnat.

Da jeg ikke ved om gæsterne til festen vil med på bloggen her, må I nøjes med billeder af Hasan og jeg :-)

Søndag formiddag mødtes vi med en del af gæsterne samt brudeparret fra dagen før på en restaurant, der serverer morgenmadsbuffet. Restauranten ligger ud til klipperne i Antalya med flot udsigt ud over vandet. Maden var rigtig lækker, og der var masser af den. Jeg var så overvældet, at jeg slet ikke fik taget nogen billeder :-) Resten af søndagen slappede vi af. Først tog vi en tur til Düden park, hvor der er et vandfald. Da vi ankom var solen stadig fremme, men det blæste en del og trak op til regn. Efterfølgende valgte vi at køre i biografen. Måske ikke det mest optimale, når man er "på ferie sydpå", men vi trængte vist også bare til at slappe lidt af :-)

Her kan man fornemme på "striberne" i vandet, hvor meget det faktisk blæser.

En mærkelig blanding af solskin og turkis-farvet hav og mørke og regn i baggrunden.

Et piratskib?

Besøg fra Danmark #2-2

Så blev det tid til del 2 om mit sidste besøg fra Danmark tilbage i maj :-) Læs del 1 her.

Om mandagen skulle jeg arbejde om morgenen, så der havde vi kun en halv dag til sightseeing. Derfor valgte vi at blive på den asiatiske side og gå lidt rundt i Kadiköy og Moda. Om eftermiddagen var vi inde i nogle butikker, men der var lidt uro i gaden og pludselig snakkede ekspedienterne om, at der var politi og de "berømte" TOMA'er på vej, så vi valgte at gå ned i metroen tæt ved og tage hjem. Jeg tror aldrig, det blev til noget inde i byen, men der er ikke nogen grund til at tage chancer med al det, der er sket hernede tidligere.

Tirsdag var vi tilbage på Büyükada for at få mere sol. Denne gang på en noget større strand kaldet Yörükali, der ikke var naturlig, men i stedet lavet som en fin sandstrand. I høj sæsonen tror jeg ikke, stedet er særlig godt, da solsengene stod TÆT, men sådan en mandag i maj er der ikke mange gæster, så det glædede vi os over. Vi sejlede ud til stranden i en mindre båd, da det var gratis, når man skulle ud til stranden. Så slap vi også for at gå/cykle i varmen :-)

På vej ud til stranden kom vi lige forbi et "piratskib"

En "lille" villa inde på Büyükada

Udsigt fra "broen" (kalder man det det, når det bare er et lille skib? :-) )

Her er vi på vej ind i bugten, hvor stranden ligger.

Strand-"klubben"

Her kan I måske fornemme, hvorfor jeg ikke tror, der er fedt i højsæsonen, når der er fyldt? Man ligger godt nok tæt!

Men stranden var dejlig :-)

På vej hjem kom mågerne lidt tæt

Ja faktisk MEGET tæt :-)

Onsdag shoppede vi igen om formiddagen, da vi bl.a. gerne ville ind i butikken i Kadiköy fra i mandags igen. Vi nåede jo ikke at købe de ting, vi havde fundet, fordi vi sådan måtte flygte ned i metroen :-)
Om eftermiddagen tog vi til Taksimpladsen og gik lidt ned ad Istiklal gaden og så havde vi en aftale med en dansk familie jeg kender hernede i et par timer. Om aftenen mødtes vi med Hasan for at spise sushi.

Torsdagen inden vi tog i lufthavnen blev der lige shoppet de sidste ting fra et shoppingcenter tæt på hvor vi bor, og så havde min kusine ellers en godt fyldt kuffert at rejse hjem med :-)

Opdatering

En lille kort hilsen herfra.

Jeg er flyttet tilbage til Danmark, hvilket føles både godt og skidt. Godt fordi jeg nu føler, at jeg er kommet i gang med næste kapitel i vores liv: Et liv i Danmark. Men skidt fordi Hasan jo er blevet i Tyrkiet, og jeg kommer til at savne at have ham i min hverdag. Selvfølgelig kan vi skype hver dag, men det er altså ikke det samme som at vågne op ved siden af hinanden hver dag :-(

Heldigvis kommer ham og hans familie til Danmark d. 27. august. Det glæder jeg mig til :-)

Som skrevet tidligere kommer bloggen ikke til at handle så meget om vores nye liv i Danmark. Den vil primært være fokuseret på oplevelserne fra Tyrkiet samt hele familiesammenføringsprocessen, som vi skal igennem i nærmeste fremtid.

Jeg har stadig en masse "gamle" oplevelser at fortælle jer om, så i den kommende tid er der stof nok til bloggen. Jeg har også et par cafe/restaurant- og boganmeldelser til jer, så fortsæt endelig med at kigge forbi ind i mellem.

Bayram

De sidste par dage har tyrkerne fejret Seker Bayram (Sukker Ferie), der markerer afslutningen på Ramadanen. Derfor har Hasan også haft fri mandag til onsdag i denne uge.

I weekenden havde vi lejet en bil, så vi kunne komme lidt ud, og fra i mandags til i dag har vi boet på et hotel ca. 20 km. fra vores lejlighed i retning væk fra Istanbul.

Det har været rigtig dejligt med lidt adspredelse fra hverdagen, og også godt for Hasan med lidt fridage.

Desværre har jeg ikke så meget overskud til at få opdateret bloggen, da der sker rigtig mange ting i vores liv lige nu. Det tager en del tid, når der skal skrives mere i detaljer og indsættes billeder, og det kan jeg altså ikke lige finde tiden til i disse dage. Derfor må I vente med at få lidt mere at vide om, hvad vi har lavet i ferien. -Men I er jo vant til at jeg er flere måneder bagud med opdateringerne, så jeg håber, at det går :-)

Og så ses vi forresten nok snart i Danmark :-)

Besøg fra Danmark #2-1

Nå, mon ikke det var på tide at samle tråden fra maj op, hvor jeg var i gang med at fortælle om alle mine oplevelser? :-)

Sidst i maj havde vi besøg af min kusine i en uge. Vejret var noget svingende inden hun kom, men samme dag som hun ankom begyndte det at blive bedre og mere stabilt. -Ret heldigt :-)

Vi startede ud fredag lige som sidst vi havde gæster. Jeg viste hende den gamle bydel med Hagia Sofia og Den Blå Moske. Denne gang var der dog ikke nær så mange turister, hvilket undrede mig lidt, da det jo også var en fredag, jeg var der sidst, og der var der propfyldt. Efterfølgende tog vi på Grand Bazar, hvor vi fik shoppet løs. Der blev bl.a. købt 9 tørklæder, 1 par sko og nogle makeup punge :-) Jeg havde lovet en kollega at købe nogle tørklæder til hende og så fandt jeg også selv et flot rødt et. Vi var virkelig gode til at prutte om prisen for en gangs skyld, og jeg var ganske tilfreds efterfølgende :-)

Dette billede er fra en parkeringsplads lige ved Grand Bazar. Tyrkerne er eksperter i at fylde parkeringspladser, så der ikke er så meget som en meter, der ikke anvendes. Hvordan i alverden de gør, hvis en af de bagerste biler/buser skal ud, er mig en gåde.

Min kusine skulle selvfølgelig også se den lille Silver café, som jeg ofte besøger, når jeg er i Grand Bazar.

Vi fik tyrkisk kaffe og vand.

Om aftenen mødtes vi med Hasan i Karaköy for at spise på en rigtig hyggelig fiskerestaurant. Karaköy ligger i den nordeuropæiske del af Istanbul ud til både Bosphorus og Det Gyldne Horn. Selve restauranten lå ud til Det Gyldne Horn. Vi havde ikke udsigt til vand, men det gjorde intet for restauranten var bare så hyggeligt indrettet, at man følte man sad i en stor have.

I weekenden havde vi Hasan med os og den blev primært brugt på shopping og solbadning, da det er min kusines foretrukne feriebeskæftigelser ;-) Solbadningen foregik på Büyükada på en privat strand, hvor man betaler for en solseng. Vi valgte at gå ud til stranden, hvilket vist er ca. 2 km hver vej i temmelig bakket område. Det var en god måde at få lidt sol og motion og samtidig fik Hasan og jeg set nye veje på øen, da vi gik en mere direkte vej end når vi cykler. Vandet var lidt koldt, men det var dejligt med sådan en hel dag halvsovende under solen.

I det ene shoppingcenter har de en butik, der sælger "frugter" lavet i marcipan. De er virkelig fine :-)

Vi besluttede os for at prøve en lille appelsin, granatæble og æble.

Nogle af frugterne ser ret naturtro ud.

Fra Büyükada:

Inde fra byen

På vej til stranden mødte vi lige en hoppe med føl, der gik løst rundt.

Vi fandt også dette "spøgelseshus", der i sin tid har fungeret som børnehjem. Det lå på toppen af et mindre bjerg og meget øde, og virkede mest af alt som et gammelt fængsel.

Aaahhh.... (Ja, det blege spøgelse er mig ;-) haha)

Tyrkerne mener ikke, det er sommer, når det er 25 grader, så vi havde stranden næsten for os selv :-)

Frokost tid :-)

Udsigt fra restauranten oppe på bjerget, som man skal igennem for at komme ned til stranden.

Udsigt fra gåturen tilbage.

Som I måske kan fornemme, er det primært min kusine, der har taget billeder. Jeg er ikke altid så god til at huske det der med kameraet :-)

Resten af hendes besøg må I læse om senere, for ellers bliver dette indlæg vist alt for lang :-)

God weekend.

Træt af varme :-(

Pyh, min tålmodighed bliver sat på en prøve i dag! Jeg er ikke god til varme. Det er vist ingen hemmelighed. Men ind til videre har jeg alligevel klaret det bedre end forventet. Bevares, jeg savner regn og kulde, men jeg har alligevel formået at sove det meste af natten, trods over 25 grader i lejligheden, og jeg har formået at klare de 8 timers arbejde dagligt, selv om vi ikke har air condition.

Vi har købt en blæser, der hjælper en del, men desværre begyndte den at give mig ondt i halsen pga. træk, så nu har jeg måtte stille den, så jeg kun mærker blæsten en lille smule, så det er begrænset, hvor meget den hjælper mig.

Jeg har holdt "siesta" hver dag ved middagstid med 2 timers pause i arbejdet, så jeg har kunne gå i fitnesscenter (med aircon!) eller gå ned til poolen. Det hjælper også en del.

Men i dag er den fuldstændig gal. Allerede kl. 8 var der over 30 grader i lejligheden og luftfugtigheden var virkelig høj. Jeg startede dagen med et koldt bad, men det hjalp slet ikke. Efter 3 timers arbejde, måtte jeg give op og tage en pause. Normalt kan jeg klare 5 timer, inden jeg har brug for en pause.
Nu begynder jeg virkelig at nærme mig punktet, hvor jeg ikke længere synes det er sjovt! Og bare tanken om 3 uger mere af dette er slet ikke til at holde ud.

Efter yderligere 2 timers arbejde kapitulerede jeg, og nu sidder jeg på Starbucks med air condition og kolde drikke :-) Ahhhhhhh....

Fremtidsplaner

Jeg nævnte jo den anden dag, at Hasan og jeg skal vies til august og i den forbindelse kom jeg til at tænke på, at jeg hellere måtte indvie jer i vores fremtidsplaner, da de også kommer til at påvirke bloggen her.
For at starte med Hasan og jeg (så tager vi bloggen senere), så besluttede vi for nogle måneder siden, at eventyret i Tyrkiet for mit vedkommende skulle slutte efter denne sommer. Jeg har brug for at komme i gang med et relevant job, hvor jeg kan bruge min uddannelse, og jeg ønsker ikke at starte på dette i Tyrkiet, når jeg ved, vi kun skal bo hernede i max. 1 år mere. Jeg føler ikke, at jeg kan putte samme passion og energi i et job, jeg ved kun er midlertidigt. Derfor søger jeg jobs i Danmark.

Dette gør jo så, at vi også gerne vil have Hasan til Danmark, så vi igen kan bo sammen, men for at dette kan lade sig gøre, at der rigtig mange puslespilsbrikker, der skal falde på plads. Familiesammenføring i Danmark er nemlig ikke nemt, og mange dropper helt forsøget og rejser i stedet til Sverige. Vi vælger dog at opretholde en positiv indstilling til det danske system ind til det modsatte eventuelt er bevist, og derfor prøver vi lykken i Danmark i første omgang.

Første lille puslespilsbrik er vielsen. Den kommer til at foregå i Danmark sidst i august og er kun for den nærmeste familie, da vi planlægger bryllupsfest i Tyrkiet til næste år i stedet. I forbindelse med vielsen skal en del af Hasans familie til Danmark for første gang, og jeg glæder mig meget til at vise dem mit fædreland (kryds lige fingre for godt vejr, så de kan få et godt indtryk, ikke ;-) ).

De næste par puslespilsbrikker bliver så job og bolig, og først derefter kan vi begyndte den egentlig familiesammenføring, som vi forventer kan tage alt mellem 2 måneder og 1 år. Vi er lidt forberedte på det værste for man hører så mange skrækhistorier.

Og her kommer bloggens fremtid så ind, for den var jo egentlig bare ment som en slags rejsedagbog til venner og familie, men senere er der så kommet en masse info om mine visum/opholdstilladelsesoplevelser med ind over og dette vil jeg egentlig gerne blive ved med at skrive om. Min plan for bloggen er derfor, at den ikke bliver lukket, når jeg flytter til Danmark, men i stedet vil komme til at indeholde opdateringer omkring familiesammenføringsprocesen.

Derudover vil jeg også fortsat opdatere fra mine kommende ferier i Tyrkiet, så I stadig kan følge lidt med i, hvad der sker hernede, men I må nok forvente, at opdateringerne i fremtiden ikke bliver lige så ofte, da jeg ikke forventer at blogge så meget om mit (og senere Hasans) private liv i Danmark.