Når man skal være i Tyrkiet uden for turistområderne i mere end 6 mdr. anbefaler Dansk Vaccinationscenter at man får følgende vacciner:
- Stivkrampe/difteri
- Hepatitis A + B
- Tyfus
- Rabies
- Tuberkulose
Lige pt står der også Japansk hjernebetændelse på deres liste, men den mener jeg altså ikke stod der for et par uger siden, og når man kigger på kortet over, hvor sygdommen findes er Tyrkiet ikke markeret. Så jeg tror måske, det er en fejl.
Jeg havde allerede stivkrampe og Hepatitis A, da jeg skrev mit sidste indlæg om vacciner. Derefter kontaktede jeg Dansk Vaccinecenter, der anbefalede mig Hepatitis B, Tyfus og Tuberkulose. Dog var jeg ret nervøs for tuberkulose vaccine, da den laver et lille sår og derfor skal "passes" i en længere periode.
Hepatitis B skal man have over en 6 mdr. periode, men da jeg flytter allerede i september, kan jeg ikke nå det. Jeg har derfor valgt at vente med første vaccine til sidst i juni. Så passer det, at jeg skal have nr. 2 i juli og nr. 3 december. Så kan jeg få den sidste, når jeg er hjemme på juleferie.
Jeg bestilte derfor kun tid til Tyfus og Tuberkulose i første omgang.
Men på vaccinecenteret fik jeg en rigtig god snak med den søde ansatte. Vi snakkede om risikoen og behandlingen af tuberkulose, samt smittefaren. Vi kom frem til, at jeg alligevel ikke skulle have den. Som sagt giver den et sår, som man skal passe meget på i månederne efter. Såret må ikke få sollys, hvilket vil være ret besværligt, når jeg snart skal derned i 2 uger. Derudover er risikoen for at blive smittet ikke særlig høj i Tyrkiet. Hvis man inddeler landene i kategori 1-5, hvor Danmark er i kategori 1, dvs. mindst risiko, er Tyrkiet kun i kategori 2. Og jeg vil umiddelbart tro, det mest er de fattige, der har sygdommen.
Man bliver smittet ved at der bliver nyset direkte på en. Men da Hasan selv (og også hans familie, mener han) er vaccineret, bør de ikke kunne få sygdommen, og det er jo dem, jeg er sammen med dernede. Derfor er chancen for, at jeg får sygdommen rigtig lille.
Yderligere, skulle jeg gå hen og få den, så kan den sagtens behandles. Det er kun, hvis man i forvejen er svag og har dårligt immunforsvar, at sygdommen kan være farlig.
Så på baggrund af dette, valgte jeg ikke at få vaccinen.
Rabies har jeg også valgt fra, da jeg kan nå at få vaccinen dernede, efter jeg er blevet bidt. Og man få kun sygdommen, hvis man bliver bidt af et dyrt, der har rabies. -Så jeg må bare holde mig væk fra de vilde dyr :-)
Tyfus er til gengæld en salmonella bakterie, der smitter gennem mad, så den var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle have. Så jeg var da ikke kørt helt forgæves hen på vaccinecenteret :-)
Nu mangler jeg så bare at få startet min Hepatitis B vaccine, og så burde jeg være "good to go" :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar