Sider

fredag den 4. juli 2014

I'm Back!

Nedenstående blev skrevet tidligere i eftermiddags, da jeg sad et sted uden internetforbindelse.

Så er jeg tilbage i Istanbul. Som I måske kunne fornemme på indlægget fra i onsdag, var jeg ikke sådan rigtig klar på at skulle flyve torsdag morgen. Faktisk var det lidt værre end jeg gav udtryk for, jeg var nemlig virkelig nervøs allerede fra morgenstunden onsdag.
Jeg var ikke helt klar over, hvor nervøsiteten kom fra. Var det flyveturen? Eller det at skulle tilbage til Istanbul, hvor jeg -let's face it, ikke har haft den mest heldige start? Eller var det bare, som jeg også skrev i indlægget, fordi jeg ikke helt var klar pga. de sidste ugers sygdom?
Siden marts er det bare gået så godt med at bo hernede, at jeg håbede, det bare var flyveturen der drillede (jeg er bange for at flyve, men plejer dog ikke at reagere så mange timer inden afgang), men man ved jo aldrig.

Torsdag morgen landede jeg kl. 6 efter en faktisk rigtig fin flyvetur. Jeg, der ellers aldrig kan slappe af i et fly, formåede at halvsove det mest af turen! Så skønt!! Jeg nåede ovenikøbet hjem i lejligheden 15 min. inden Hasan tog på arbejde. Det var rigtig dejligt lige at se ham igen, inden jeg hoppede i seng.

Det meste af torsdagen blev sovet væk, så jeg har ikke rigtigt været mig selv før i dag. Og i dag har været god! Ikke fordi jeg har lavet noget specielt. Vejret er heller ikke for godt, det regner nemlig. Men jeg kan mærke, at jeg er GLAD for at være her igen. Jeg nyder at være tilbage i min seng, min sofa, "min" pool og "min" by.

Lige nu er jeg på vej hjem efter et besøg, så jeg sidder på en færge på vej fra Kabatas til Kadiköy. Jeg valgte at gå fra Taksim pladsen til Kabatas, selv om man godt kan tage et tog, men hvorfor bruge penge på det, når man har tiden til at gå og solen skinner?
Bedst som jeg forlod Taksim kom regnen. Sådan en rigtig typisk silende sommeregn, der gør ens tøj fugtigt, men uden man bliver kold. Jeg syntes faktisk, det var skønt. Og dejligt forfriskende :-)

Det var lige netop der på vej ned til færgen med vådt tøj og et smil på læben, at det gik op for mig, at jeg er GLAD for at være tilbage, og nervøsiteten fra i onsdags heldigvis bare var pga. den forstående flyvetur (der jo gik godt :-)).

Nu glæder jeg mig bare til at nyde de sidste uger hernede (flytter retur medio august). Jeg skal arbejde en del mere end jeg plejer i de næste 5 uger, fordi mange af mine kollegaer er på ferie, men jeg satser stadig på at have masser af tid til at nyde byen og vores udendørs pool, som jeg endelig fik været i i går :-) (Den blev først åbnet dagen efter jeg tog til Danmark, så i går var første tur i denne sæson).
Billede her er altså fra sidste år :-) I går sad vi kun lige kort på solvognene, inden vi hoppede i vandet, da vi primært var dernede for at svømme. Jeg havde nemlig formået at forstrække en muskel i venstre skulder under flyveturen, så jeg tænkte at lidt svømning nok var godt. Jeg fik ret, for der er intet at mærke i dag :-)

GOD WEEKEND :-D

onsdag den 2. juli 2014

Adana weekend #1

I midten af maj var vi et smut i Adana for at besøge Hasans forældre. Da jeg er i gang med et løbeprogram, pakkede vi løbeskoene i kufferten. Lige ved siden af lejligheden har de nemlig åbnet et stort område med løbebane, tennis- og basketball baner samt et område med skateboard-ramper. Vi startede derfor weekenden ud med løb fra morgenstunden :-)
Efter endt løb skulle der lige køles ned :-) Selv om vi løb inden kl. 9 var det pænt varmt.

Sådan ser løbebanen ud. Det er mere sikkert at løbe herinde, selv om det er lidt kedeligt at løbe i ring, men trafikken i Tyrkiet er ikke det bedste sted at løbe.

Efter løbeturen havde Hasans mor sørget for dejlig tyrkisk morgenmad :-)

Vi nåede også en tur til forældrenes "village house" (landsbyhus), som jeg tidligere har nævnt i dette indlæg. Her er alle grøntsagerne og frugter ved at komme rigtig godt i gang på træerne/planterne. Det er altså virkelig sjovt at gå og se på alle de små frugter, som jeg ellers kun kender i moden form fra grønthandleren. Jeg tog en masse billeder. Jeg aner ikke, om det er interessant for jer med alle disse billeder, men jeg har forsøgt at begrænse mig ;-)
Jeg tror, dette er grapefrugter, da de er for store til at være citroner (og i øvrigt mangler den lille dut i enden)

Granatæble blomster :-) De starter ud som sådan en gummi-agtig skal (nederst i venstre hjørne) og springer så ud som en helt almindelig blomst.

Senere udvikler de sig som blomsten til venstre i billedet, der har tabt "den bløde del" og er ved at blive til et granatæble.

Jeg tror, dette er en aubergine :-)

En helt almindelig kedelig agurk, som vi kender den fra Danmark :-)

Og en tomat

Et selfie :-)

En form for ært

Der ser sådan her ud, når man åbner skalen

Karadut bær, så vidt jeg har forstået hedder denne slags bær "dut" (morbær), men fordi de er sorte hedder disse "kara" (mørk/sort). Vi har også taget billeder af de hvide dut-bær (se længere nede).


Micro små oliven :-) Kan I se dem?

Hvide dut-bær/morbær (disse er ikke modne)


En squash blomst med baby-squash på vej :-)

Disse husker jeg ikke hvad var.

Et lille kig ned langs huset og nogle af planterne/træerne.

Squash plante

Bønner

Dette var egentlig bare for at vise jer, hvor tør jorden er. Det er utroligt, de kan få noget som helst til at gro her, men der bliver også vandet flittigt.

Alle disse små planter er mint :-)


Vindruer

Små ferskner

Dejlig afslappende :-)

Ovenstående salat er lavet af grillet aubergine og peberfrugt. Det smager helt vildt godt!

3 slags morbær :-) I posen hvide tørrede morbær, på tallerkenen friske hvide morbør og i bøtten friske sorte morbær.

Det var alt for denne havetur :-) Senere tog vi ud og så en gammel bro, men den får I lov at høre om i næste indlæg.

Farvel Danmark

I nat flyver jeg tilbage til Istanbul. Det er med lige dele spændthed og glæde. Jeg glæder mig virkelig meget til at se Hasan igen, men jeg kan også mærke, at jeg ikke føler mig helt klar til at tage afsted. Jeg har været syg det meste af min ferie i Danmark, så jeg føler slet ikke, at jeg har nået de ting jeg skulle. Og det er nok dette, der er med til at give mig følelsen af ikke rigtigt at være klar til at tage afsted. Så jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå de næste par uger. Jeg skal nemlig arbejde rigtig meget, men har slet ikke fået ladet op som planlagt.
At jeg skal flyve kl. 2 om natten, hjælper heller ikke på det hele. Hvad i alverden tænkte jeg på, da jeg købte min flybillet? :-)

søndag den 29. juni 2014

Üsküdar #2

Anden del af billederne fra turen til Üsküdar. Første del kan læses her.

HUSK forøvrigt, at I kan trykke på billederne for at gøre dem større.

Så gik turen lidt mere nordligt, men stadig inden for Üsküdar, hvor vi startede med frokost på et lille hyggeligt lokalt sted. Vi sad på et bord på fortovet, så der var ikke meget plads. Men det er en del af charmen :-) Maden var virkelig god. Jeg fik en halv portion tomatsuppe til forret, mens hovedretten var kikærter med lidt kød. Det ser ikke ud af meget, men det smager FANTASTISK. Det er nok de mest bløde og lækre kikærter, jeg nogensinde har smagt!




Efter frokost gik vi en tur i den bakkede bydel. Vi besøgte en græsk kirkegård og fandt også en masse små smalle huse på vejen. Vi kom også forbi et grøntsagsmarked og et af de sidste stop var et grønt område, som regeringen vil bygge på, men beboerne i området har nu i protest dyrket jorden, fordi de gerne vil beholde denne lille grønne oase. -Meget forståeligt.
Ved siden af det lille grønne område ligger nogle flotte gamle træhuse. Her er det populært at lægge vejen forbi, når man får taget bryllupsbilleder ;-)




En af de andre deltagere havde sin hund med. Det var godt nok hyggeligt :-)






Man skal være i god form, hvis man bor i dette område. Bare en tur til købmanden er ren styrketræning for benene.






Kæmpe tomater!








Så har jeg vist heller ikke mere at dele fra den fotovandring :-) Håber I har nydt "turen".