Ramadan

Lige for tiden er det ramadan eller Ramazan, som tyrkerne kalder det. Det betyder, at muslimerne faster fra solopgang til solnedgang og især her i sommerperioden kan det være lidt af en præstation. De må nemlig ikke engang indtage vand.

Inden jeg rejste tilbage til Istanbul efter min ferie i Danmark havde jeg gjort mig nogle tanker om, hvordan det mon ville være at være hernede nu hvor mange ikke spiser/drikker om dagen. Jeg vidste ikke, hvor meget det ville påvirke dagligdagen i byen og gadebilledet i form af restauranter, caféer og spisesteder.

Jeg var godt klar over, at alle steder, der sælger mad, stadig ville være åbne, for der er alligevel mange, der ikke faster + rigtig mange turister. Men derudover vidste jeg ikke, hvad jeg skulle forvente. Jeg havde dog besluttet mig for, at jeg ikke ville spise/drikke tydeligt, når jeg var uden for diverse spisesteder. F.eks. havde jeg tænkt mig ikke at spise/drikke noget i metroen, men sørge for at drikke godt med vand, inden jeg tog afsted. Disse tanker var mest fordi, jeg ikke ville virke respektløs overfor de folk, der faster.

Desværre måtte jeg hurtigt ændre min egen "regel", for pga. min sarte mave og min krops dårlige håndtering af varmen var der flere gange i metroen, hvor jeg simpelthen måtte have noget vand eller en lille kiks. Men jeg følte ikke, at der var nogen, der kiggede skævt på mig af den grund.

Så helt overordnet set mærker jeg faktisk næsten ingen forskel. Der er stadig sælgere på gaden, der sælger vand og simit, og man kan umiddelbart ikke fornemme at noget skulle være anderledes. Det eneste man mærker det på er, at mange restauranter reklamerer med Iftar, som er det store måltid muslimerne spiser, når solen er gået ned. Derudover så jeg i weekenden en længere kø til en kebabbiks omkring kl. 20.45. Hasan fortalte, at de stod i kø, fordi nu var det snart tid til, at de måtte spise igen. Og så var der ikke så mange mennesker med toget i går eftermiddags, der ellers plejer at være stopfyldt, hvilket jeg tror er fordi mange muslimer holder sig hjemme for at undgå varmen.

At jeg ikke mærker mere til ramadanen end ovenstående skyldes nok også, at jeg ikke kender nogen, der faster, så på det punkt har jeg heller ikke nogen, jeg skal tage hensyn til.

Lidt tanker fra varmen

Bare fordi jeg ikke oplever så meget spændende i disse dage, skal I jo ikke snydes for en opdatering :-)

Sagen er desværre bare den, at jeg pt ikke laver ret meget andet end at arbejde, søge jobs og lede efter kjole og ringe til vores vielse til august. Lidt kaffe på Starbucks bliver det også til ind i mellem, men så er det også det.

Og så alligevel ikke helt for i weekenden havde vi besøg af et vennepar fra Ankara, og derfor var vi ude lørdag aften. Her fandt jeg blandt andet en ny lækker italiensk restaurant, en spændende café og en have-café, der helt sikkert skal besøges igen. Problemet var bare, at jeg ikke havde taget kameraet med, og det er altså ikke lige så sjovt at fortælle om nye steder, hvis der ikke er billededokumentation :-) -Så det må blive en anden dag.

Men tilbage til det med arbejde og jobsøgning, så arbejder jeg nu næsten fuldtids, da mine kollegaer i Danmark er på ferie, og derfor er der brug for min hjælp. Det er lidt ærgerligt at skulle bruge de sidste uger hernede på at arbejde, men jeg vil jo gerne have pengene.
Derudover er jeg gået i gang med at lede efter jobs i Danmark, da det er planen, at jeg skal flytte tilbage til Danmark sidst i august. Mit nuværende job kan ikke love mig en fuldtidsstilling, selv om jeg helst ville blive der, så derfor er jeg desværre nødt til at søge nye græsgange. Så hvis der er nogen, der kender nogen, der mangler en nyuddannet cand.merc., så siger I lige til, ikke? :-)

Vi skal også vies til august (har jeg overhovedet fortalt jer det?), og selv om det "bare" er på rådhuset, ville jeg jo gerne have en ny kjole. Men kan jeg finde en? Nej.. Jeg har nok snart prøvet 20 kjoler, og der er hele tiden et eller andet "men". Så jeg begynder at overveje, om det bare ikke er meningen, at jeg skal have ny kjole :-) Ringe skal vi dog have, men jeg er ikke så glad for de tyrkiske vielsesringe. Derfor er projekt "find-en-ring-vi-kan-lide-og-find-så-en-der-kan-lave-den-til-os" gået i gang. Det kan jeg forhåbentlig fortælle mere om efter weekenden, hvor vi håber at få tid til at besøge et par guldsmede.

Håber ellers I har det godt derhjemme i Danmark og at I er ved at få varmen tilbage. Ellers siger I bare til, I må MEGET gerne få vores varme sendt nordpå, så modtager jeg gerne lidt regn og kulde retur :-)

Vind og vejr

Jeg har på fornemmelsen, at I smelter lidt derhjemme i Danmark :-) Det morer mig lidt med alle de "varme-gå-nu-væk-kommentarer" på Facebook og andre blogs. Velkommen til min hverdag ;-)

Her har vi minimum 30 grader om dagen, og det kommer til at stige i morgen. Om natten er det ca. 21-22 grader, men det mærker vi ikke meget af i lejligheden, der ikke har air condition, så den når ikke at blive kølet ned. Vil tro vi har ca. 24-25 grader i lejligheden om natten.

Jeg er ikke god til varme, og jeg må ind i mellem ned i fitness centeret (med air con) eller ud under den kolde bruser, og i dag har jeg arbejdet fra Starbucks, hvor temperaturen var noget bedre.
Ja, det er ikke fordi jeg træner i fitness centeret. Næhh.. Jeg sætter mig bare ned på sofa-cyklen og hjuler langsomt derudaf, mens jeg køler ned. Haha.. Jeg har faktisk overvejet, om jeg kunne få noget TV/film over på iPaden, så jeg kunne sidde dernede og se det. Det kunne være et kønt syn :-)

Heldigvis blæser det rigtig meget. Selv samme vind var jeg virkelig irriteret over sidst i september sidste år, men lige nu er jeg virkelig glad for den. Vi bor nemlig lidt på et bjerg, og derfor blæser det altid en del. Sidste år var det irriterende, fordi det gjorde det koldt at ligge nede ved poolen sidst på sæsonen og umuligt at have sit hår løst.

Nå, men nok om vejr og vind. Jeg har det godt hernede, og jeg glæder mig til weekenden. Jeg arbejder rigtig meget i disse uger, så jeg har ikke længere fridage midt på ugen. Så sætter man pludselig ekstra meget pris på weekenderne igen :-) Jeg ved endnu ikke, hvad vi skal lave, men pga. varmen bliver det nok begrænset hvor mange flere "fotovandringer" jeg kommer på, for det er simpelthen for varmt til den slags lige nu.

Adana weekend #2

Som skrevet i onsdags fortsatte vi dagen med et besøg ved en gammel bro.

Broen hedder Varda Broen og blev bygget fra 1905-1916 af tyske ingeniører. Den er berømt for sin imponerende konstruktion taget årstallet for byggeriet i betragtning og derudover blev den også kendt i 2012, da den er med i åbningsscenen til James Bond Skyfall filmen. Der kører stadig toge på broen i dag, og det til trods vandrer folk ud på broen for at tage billeder, selv om der tydeligt står, at man ikke må. Det skulle vi ikke nyde noget af.

På vej til broen. Så vidt jeg forstod, er kløften i baggrunden Kapikaya Kløften, jeg har vist billeder af tidligere.

Her er jeg gået overs skinnerne, men ikke ud på selve broen, selv om det måske ser sådan ud :-)

Meget typisk syn på hjemvejen

Så skulle der pludselig får over vejen

Og lidt efter mødte vi disse :-)

Udsigt over landsbyen. Hasans forældres hus ligger nederst til venstre i billedet. Det har tilhørt Hasans familie i mange år, men Hasans forældre bor der ikke. De bruger det mere som en slags sommerhus.

Inden vi forlod Adana skulle vi lige have den obligatoriske Adana Kebap :-) Eller dvs. det fik Hasan, jeg fik sish kebap.

Det var alt for denne tur :-) Vi lavede også andre ting, men ikke noget der lige blev fotograferet. Blandt andet var vi ude og se på et lokale, vi forventer at bruge, når der engang skal fejres bryllup i Tyrkiet :-)

I'm Back!

Nedenstående blev skrevet tidligere i eftermiddags, da jeg sad et sted uden internetforbindelse.

Så er jeg tilbage i Istanbul. Som I måske kunne fornemme på indlægget fra i onsdag, var jeg ikke sådan rigtig klar på at skulle flyve torsdag morgen. Faktisk var det lidt værre end jeg gav udtryk for, jeg var nemlig virkelig nervøs allerede fra morgenstunden onsdag.
Jeg var ikke helt klar over, hvor nervøsiteten kom fra. Var det flyveturen? Eller det at skulle tilbage til Istanbul, hvor jeg -let's face it, ikke har haft den mest heldige start? Eller var det bare, som jeg også skrev i indlægget, fordi jeg ikke helt var klar pga. de sidste ugers sygdom?
Siden marts er det bare gået så godt med at bo hernede, at jeg håbede, det bare var flyveturen der drillede (jeg er bange for at flyve, men plejer dog ikke at reagere så mange timer inden afgang), men man ved jo aldrig.

Torsdag morgen landede jeg kl. 6 efter en faktisk rigtig fin flyvetur. Jeg, der ellers aldrig kan slappe af i et fly, formåede at halvsove det mest af turen! Så skønt!! Jeg nåede ovenikøbet hjem i lejligheden 15 min. inden Hasan tog på arbejde. Det var rigtig dejligt lige at se ham igen, inden jeg hoppede i seng.

Det meste af torsdagen blev sovet væk, så jeg har ikke rigtigt været mig selv før i dag. Og i dag har været god! Ikke fordi jeg har lavet noget specielt. Vejret er heller ikke for godt, det regner nemlig. Men jeg kan mærke, at jeg er GLAD for at være her igen. Jeg nyder at være tilbage i min seng, min sofa, "min" pool og "min" by.

Lige nu er jeg på vej hjem efter et besøg, så jeg sidder på en færge på vej fra Kabatas til Kadiköy. Jeg valgte at gå fra Taksim pladsen til Kabatas, selv om man godt kan tage et tog, men hvorfor bruge penge på det, når man har tiden til at gå og solen skinner?
Bedst som jeg forlod Taksim kom regnen. Sådan en rigtig typisk silende sommeregn, der gør ens tøj fugtigt, men uden man bliver kold. Jeg syntes faktisk, det var skønt. Og dejligt forfriskende :-)

Det var lige netop der på vej ned til færgen med vådt tøj og et smil på læben, at det gik op for mig, at jeg er GLAD for at være tilbage, og nervøsiteten fra i onsdags heldigvis bare var pga. den forstående flyvetur (der jo gik godt :-)).

Nu glæder jeg mig bare til at nyde de sidste uger hernede (flytter retur medio august). Jeg skal arbejde en del mere end jeg plejer i de næste 5 uger, fordi mange af mine kollegaer er på ferie, men jeg satser stadig på at have masser af tid til at nyde byen og vores udendørs pool, som jeg endelig fik været i i går :-) (Den blev først åbnet dagen efter jeg tog til Danmark, så i går var første tur i denne sæson).

Billede her er altså fra sidste år :-) I går sad vi kun lige kort på solvognene, inden vi hoppede i vandet, da vi primært var dernede for at svømme. Jeg havde nemlig formået at forstrække en muskel i venstre skulder under flyveturen, så jeg tænkte at lidt svømning nok var godt. Jeg fik ret, for der er intet at mærke i dag :-)

GOD WEEKEND :-D

Adana weekend #1

I midten af maj var vi et smut i Adana for at besøge Hasans forældre. Da jeg er i gang med et løbeprogram, pakkede vi løbeskoene i kufferten. Lige ved siden af lejligheden har de nemlig åbnet et stort område med løbebane, tennis- og basketball baner samt et område med skateboard-ramper. Vi startede derfor weekenden ud med løb fra morgenstunden :-)

Efter endt løb skulle der lige køles ned :-) Selv om vi løb inden kl. 9 var det pænt varmt.

Sådan ser løbebanen ud. Det er mere sikkert at løbe herinde, selv om det er lidt kedeligt at løbe i ring, men trafikken i Tyrkiet er ikke det bedste sted at løbe.

Efter løbeturen havde Hasans mor sørget for dejlig tyrkisk morgenmad :-)

Vi nåede også en tur til forældrenes "village house" (landsbyhus), som jeg tidligere har nævnt i dette indlæg. Her er alle grøntsagerne og frugter ved at komme rigtig godt i gang på træerne/planterne. Det er altså virkelig sjovt at gå og se på alle de små frugter, som jeg ellers kun kender i moden form fra grønthandleren. Jeg tog en masse billeder. Jeg aner ikke, om det er interessant for jer med alle disse billeder, men jeg har forsøgt at begrænse mig ;-)

Jeg tror, dette er grapefrugter, da de er for store til at være citroner (og i øvrigt mangler den lille dut i enden)

Granatæble blomster :-) De starter ud som sådan en gummi-agtig skal (nederst i venstre hjørne) og springer så ud som en helt almindelig blomst.

Senere udvikler de sig som blomsten til venstre i billedet, der har tabt "den bløde del" og er ved at blive til et granatæble.

Jeg tror, dette er en aubergine :-)

En helt almindelig kedelig agurk, som vi kender den fra Danmark :-)

Og en tomat

Et selfie :-)

En form for ært

Der ser sådan her ud, når man åbner skalen

Karadut bær, så vidt jeg har forstået hedder denne slags bær "dut" (morbær), men fordi de er sorte hedder disse "kara" (mørk/sort). Vi har også taget billeder af de hvide dut-bær (se længere nede).

Micro små oliven :-) Kan I se dem?

Hvide dut-bær/morbær (disse er ikke modne)

En squash blomst med baby-squash på vej :-)

Disse husker jeg ikke hvad var.

Et lille kig ned langs huset og nogle af planterne/træerne.

Squash plante

Bønner

Dette var egentlig bare for at vise jer, hvor tør jorden er. Det er utroligt, de kan få noget som helst til at gro her, men der bliver også vandet flittigt.

Alle disse små planter er mint :-)

Vindruer

Små ferskner

Dejlig afslappende :-)

Ovenstående salat er lavet af grillet aubergine og peberfrugt. Det smager helt vildt godt!

3 slags morbær :-) I posen hvide tørrede morbær, på tallerkenen friske hvide morbør og i bøtten friske sorte morbær.

Det var alt for denne havetur :-) Senere tog vi ud og så en gammel bro, men den får I lov at høre om i næste indlæg.

Farvel Danmark

I nat flyver jeg tilbage til Istanbul. Det er med lige dele spændthed og glæde. Jeg glæder mig virkelig meget til at se Hasan igen, men jeg kan også mærke, at jeg ikke føler mig helt klar til at tage afsted. Jeg har været syg det meste af min ferie i Danmark, så jeg føler slet ikke, at jeg har nået de ting jeg skulle. Og det er nok dette, der er med til at give mig følelsen af ikke rigtigt at være klar til at tage afsted. Så jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå de næste par uger. Jeg skal nemlig arbejde rigtig meget, men har slet ikke fået ladet op som planlagt.
At jeg skal flyve kl. 2 om natten, hjælper heller ikke på det hele. Hvad i alverden tænkte jeg på, da jeg købte min flybillet? :-)