Sider

tirsdag den 13. maj 2014

Burgazada

I slutningen af marts fortalte jeg jer om Prinsens Øer samt den største af øerne: Büyükada. Senere fik I så et indlæg med endnu flere billeder fra Büyükada, fordi jeg havde været derover igen.

For et par uger siden var vi forbi en anden af øerne, nemlig den 3. største: Burgazada, hvilket betyder Fæstning Ø. Burgazada minder meget om Büyükada, men da den er mindre, er der også færre turister og mennesker og samtidig syntes jeg også hestene var i bedre stand på denne ø, hvilket jeg jo var lidt ked af ved Büyükada. Burgazada er 1,5 km2.

Generelt set syntes jeg bedre om denne ø, men den er sværere at komme til fra vores lejlighed, fordi vi skal til en anden bydel for at sejle derover. Derudover kan jeg jo også godt lide at leje cykler, men gør man det på denne ø, er man jo nærmest kommet hele vejen rundt allerede inden, man er startet. Så når der skal cykles er Büyükada nok stadig favorit øen.

Da vi var derover, var vejret desværre ikke så godt. Det var varmt nok, så vi kunne godt gå uden jakke, men det var overskyet det meste af dagen. Men derfor skal I selvfølgelig ikke snydes for billeder :-)



Jeg var simpelthen nødt til at tage et billede af dette :-D Kan I se, hvad der hænger i træet ;-)
(Hvis nogen er i tvivl, kan jeg fortælle at det er en julekugle!)

Jeg tænkte, der måske var nogen, der var nysgerrige efter at se, hvordan en muslimsk "kirkegård" ser ud, derfor tog jeg dette billede. Den ligger ellers flot med udsigt over vandet. (Hasan sagde OK til, at jeg godt kunne være bekendt at tage et billede - jeg var lidt i tvivl, om man "måtte").


Der var masser af fine blomster:




Typisk tyrkisk :-)


Og så fik man pludselig en fornemmelse af at være kommet til prærien i Texas med store kaktus og et vognhjul :-)



Her boede hestene, og når de havde fri blev de bare sluppet løs. Denne var noget så sød og nysgerrig, men jeg var en kylling og turde ikke sige hej til den.


Så kom vi til et "strand-område", hvor flere både lå til. Dem på båden blev så hentet af en speedbåd, der sejlede dem ind til bredden, så de kunne komme op til den nærliggende restaurant.



Dette billede var lidt for sjov. De to mennesker på klippen anede ikke, at de havde en "3. mand" siddende ved siden af sig :-) Haha.. Da de opdagede det, blev de forskrækkede. Men de er nu også store, de havmåger!


Dette billede var egentlig bare for at vise, at solen VAR fremme ind i mellem ;-)


Til sidst et lille billede inde fra byen, hvor der lå et smalt hus mellem to gader.

Det var alt for denne gang :-) Jeg er igen lidt bagud med billederne, så I må lige vente lidt med billeder fra sidste weekend, hvor vi havde gæster fra Danmark.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar