Efter 1 uge i Istanbul fløj vi til Adana, hvor brylluppet skulle holdes. Første dag var der forlovelsesfest. En fest for den nærmeste familie (hvilket i Tyrkiet er både fætre, kusiner, onkler og tanter osv. ;-) ), hvor forlovelsen fejres med forlovelsesringe, dans og kage. Festen gik godt, selv om jeg var lidt nervøs for, om de også ville hive mig med på dansegulvet, men jeg slap heldigvis :-) Den eneste mindre behagelige oplevelse var da en 8-9 årige pige blev presset af sine onkler til at gå over og tale engelsk med mig, fordi hun lærer engelsk i skolen. De voksne presser ofte deres børn, fordi de virkelig gerne vil have, at de skal lære engelsk. Dette er jo en velment tanke, men det var ikke særlig rart for mig at se dem presse pigen, der tydeligvis var bange for mig. Til sidst kom hendes far hen til mig sammen med hende og snakkede lidt engelsk med mig, så hun kunne se, at jeg altså ikke var farlig :-) Og jeg prøvede ihærdigt at smile til hende, det bedste jeg har lært, så jeg håber ikke, hun får mareridt over mødet med mig :-) hehe
Efter 6 dage i Adana var det tid til bryllupsfesten.
Først på dagen skulle Hasan være chauffør for brudeparret, så jeg tog med som "co-driver". De skulle køres til et område, hvor der skulle tages billeder og bagefter ind til hotellet, hvor de skulle overnatte og festen skulle holdes. Da vi havde sat dem af på hotellet, var der tid til at køre hjem og blive klar til festen.
Sådan så vi ud :-)
Festen blev holdt på en torsdag, så den varede kun i ca. 4 timer. Det syntes jeg egentlig var meget rart, for selv om det var en god fest, var der mange indtryk og mennesker at forholde sig til. Det gør mig altså en smule træt i hovedet :-/
Da alle gæster var kommet, ankom brudeparret til festen, hvor de skulle side på 2 store fine stole, hvorfra alle gæster kunne se dem. Gæsterne selv sad ved borde med snacks og vand/sodavand. Alkohol og mad kunne tilkøbes af gæsterne selv, hvis nogle ønskede det, men det var ikke som sådan en del af brylluppet, som vi ellers er vant til i Danmark.
Selve ceremonien foregik ved at en officiel person spurgte brudeparret om de ville giftes med hinanden. Der blev svaret "Evet" (ja på tyrkisk :-)) og skrevet under i en officiel bog. Og så var de gift :-)
Af andre traditioner skærer de også kagen, nogenlunde som vi kender det i Danmark. Kagen var i 6 etager! Derudover giver man ikke gaver, men penge og guld. Det foregår ved, at gæsterne sætter guld og penge på brudeparret med sikkerhedsnåle :-)
Og så var der selvfølgelig også en masse dans. Denne gang slap jeg ikke, men det havde jeg nu heller ikke forventet. Det var slet ikke så slemt. En lille bitte smule pinligt til tider, men hurtigt blev det sjovt i stedet :-) De danser rigtig meget "kæde-dans", hvilket jeg bedre kan lide, da jeg så ikke føler, der er så meget fokus på mig.
Alt i alt var det en rigtig spændende fest, som jeg var glad for at være en del af. Hasans familie er så søde ved mig og smiler, krammer og kysser. Så selv om jeg ikke aner, hvad de siger, kan jeg rigtig godt lide dem, og jeg glæder mig til at lære dem bedre at kende, når jeg en dag kan tale mere med dem.
Nu er jeg tilbage i Danmark for en stund, men jeg vender snart næsen mod Tyrkiet igen, da Hasan har fødselsdag i marts, og jeg skal selvfølgelig ned og lave lagkage til ham :-D
Desuden er enkelt-billetten til Istanbul nu købt!! Jeg flytter derned torsdag d. 5. september :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar