Uh, jeg fik da lige gået amok med shopping i weekenden. Og det til trods for, at jeg også købte bikinier for et par uger siden. Men jeg trængte virkelig, og når man så finder billigt pænt tøj, der sidder som syet til en, så må man altså godt ;-)
For 14 dage siden var vi i H&M, hvor jeg pludselig øjnede nogle bikinier i samme model, som den gamle jeg har. Min gamle bikini er den bedste jeg nogensinde har haft, og jeg har ærget mig mange gange siden over, at jeg ikke købte en ekstra dengang. Den gik ovenikøbet i stykker sidste år, hvilket jeg var utrolig ked af, men heldigvis fandt jeg en sød kollega, der kunne sy den for mig.
Men sådan en bikini bliver jo stadig slidt, når man udsætter den for sol, salt, klor, vand, solcreme osv. så selv om den stadig er pæn og anvendelig, frygter jeg allerede for den dag, den ikke kan mere.
Men nu er det endelig lykkes at finde samme model! Desværre ikke samme fine koral farve, men stadig flotte sommerlige farver. Jeg valgte derfor at købe 2 bikinier, så jeg ikke igen skal ærger mig over ikke at have købt en ekstra. De bliver jo også brugt en del mere, når jeg bor sydpå.
Den røde/koral farvede er den gamle, mens de 2 spraglede er de nye :-) NU er jeg klar til sommer!
I søndags var vi så i Viaport, vores gamle "stam-shoppingcenter", hvis man da kan have sådan et ;-) Det ligger tæt på en af vores venners gamle lejlighed, hvor vi tit boede, før vi fik vores egen lejlighed. Her fandt vi en C&A, hvor vi egentlig bare skulle finde en jakke til Hasan. Men efter kun 5 min. i butikken stod jeg pludselig med 5 stykker tøj, der bare var så meget mig. Da jeg så prøvede dem, og alt bare sad perfekt, blev vi enige om, at jeg lige så godt kunne købe det hele. Det sker nemlig ret sjælden, at jeg sådan bare lige passer til tøj. Især når der er bukser og shorts involveret. Jeg har nemlig nogle lidt mærkelige ben :-)
Jeg endte ud med følgende: En sort kjole, støv grønne bukser, 2 toppe (en creme, en hvid), cowboy shorts, rosa sweater og en oversized t-shirt.
Da jeg efterfølgende omregnede beløbet til DKK, havde jeg brugt 560 kr.! Det er jo mega billigt!
Hasan havde samme følelse af at alt faldt i hans smag og også sad rigtig godt på ham. Men han holdt sig alligevel i skindet og nøjedes med et par shorts og lidt boxershorts og strømper. Jakke fandt han dog ikke, selv om der var flere pæne, men de var for varme til sommersæsonen. Ved betaling fik vi ovenikøbet 3 halskæder med, fordi vi havde købt for så mange penge, og det var mors dag.
Så når man endelig skal gå lidt amok, synes jeg, vi gjorde det med stil ;-)
Dagen forinden havde jeg også købt bukser. Jeg havde fundet sådan nogle tynde, løse bukser i "køligt" stof ved en basar, weekenden forinden, men jeg var ikke tilfreds med prisen, så derfor gik jeg igen. I lørdags havde jeg så Hasan med, hvor jeg fik prøvet bukserne på, og for en gangs skyld sad denne type bukser pænt på mine ben! Det er nok fordi de er lidt bredere i benene, end samme type bukser i Danmark, så derfor var der plads til lårene ;-) Jeg faldt for 2 par, og fik sælgeren ned i en god pris, og så var jeg ellers glad :-)
Jeg er især glad for dem med leopardprint, men de tyrkise bliver også rigtig flotte til sommer med en hvid top :-)
Nu skal jeg vist heller ikke shoppe mere tøj foreløbigt ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar