Bayram

De sidste par dage har tyrkerne fejret Seker Bayram (Sukker Ferie), der markerer afslutningen på Ramadanen. Derfor har Hasan også haft fri mandag til onsdag i denne uge.

I weekenden havde vi lejet en bil, så vi kunne komme lidt ud, og fra i mandags til i dag har vi boet på et hotel ca. 20 km. fra vores lejlighed i retning væk fra Istanbul.

Det har været rigtig dejligt med lidt adspredelse fra hverdagen, og også godt for Hasan med lidt fridage.

Desværre har jeg ikke så meget overskud til at få opdateret bloggen, da der sker rigtig mange ting i vores liv lige nu. Det tager en del tid, når der skal skrives mere i detaljer og indsættes billeder, og det kan jeg altså ikke lige finde tiden til i disse dage. Derfor må I vente med at få lidt mere at vide om, hvad vi har lavet i ferien. -Men I er jo vant til at jeg er flere måneder bagud med opdateringerne, så jeg håber, at det går :-)

Og så ses vi forresten nok snart i Danmark :-)

Farvel Danmark

I nat flyver jeg tilbage til Istanbul. Det er med lige dele spændthed og glæde. Jeg glæder mig virkelig meget til at se Hasan igen, men jeg kan også mærke, at jeg ikke føler mig helt klar til at tage afsted. Jeg har været syg det meste af min ferie i Danmark, så jeg føler slet ikke, at jeg har nået de ting jeg skulle. Og det er nok dette, der er med til at give mig følelsen af ikke rigtigt at være klar til at tage afsted. Så jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå de næste par uger. Jeg skal nemlig arbejde rigtig meget, men har slet ikke fået ladet op som planlagt.
At jeg skal flyve kl. 2 om natten, hjælper heller ikke på det hele. Hvad i alverden tænkte jeg på, da jeg købte min flybillet? :-)

Weekend i Adana #2

Det meste af søndagen i sidste uge tilbragte vi i Hasans forældres hus i den landsby, hvor Hasans far er vokset op. I haven dyrker de en masse frugt og grønt. Desværre er det sidste på sæsonen, så der var ikke meget at komme efter. Vi plukkede en enkelt mandarin, der dog var temmelig sur.

Ud over mandarinerne var grapefrugttræet det eneste, der stadig havde frugter. Der var til gengæld mange.

De dyrker også CD'er ;-) (eller også var det for at skræmme fuglene væk).

De havde en kæmpe busk med frisk rosmarin. Så lækkert lige at kunne hente en håndfuld til maden :-)

Efter frokosten, der bestod af grillet fårekød (med rosmarin) og salater (en af friske grøntsager, en af grillede) kørte vi ud til olivenlunden :-)

 Olivenlunden har et stort granatæbletræ som jeg lige skulle smage lidt på ;-)

Efter olivenlunden kørte vi op til den oprindelig landsby, hvor flere af husene ikke anvendes længere. Dette er bl.a. det "hus", hvor Hasans far er vokset op. Der er ikke meget mere end lidt vægge tilbage.

Selv om huset ikke længere kan anvendes, er haven stadig fyldt med granatæbletræer. Så her spiste jeg igen løs :-) Granatæbler i Tyrkiet er stadig syrlige, men ikke så meget som i Danmark, så derfor kan man godt spise dem alene.

Så kørte vi på jagt efter friske landæg. Det bragte os bl.a. forbi Hasans fars barndomsven, der stadig bor i den gamle del af landsbyen. Her mødte jeg bl.a. et lille lam, der næsten opførte sig som en hund :-)

Og så fandt jeg ud af, hvor min honning kommer fra :-) Vi har et kæmpe glas lækkert flydende honning i Istanbul, som vi har fået af Hasans forældre. Det viste sig så, at den kom fra denne nabo. Bemærk også lige de lækre granatæbler på træet.

Hos naboerne blev vi inviteret på the og brød med honning, smør, oliven mm. Helt vildt lækkert :-) Det endte med at blive mørkt inden vi kom derfra og tilbage til landsbyhuset. Derfra skulle vi jo stadig køre tilbage til Adana, og på vejen skulle vi da liiiiiige forbi en onkel for at drikke the. Spørg lige, om jeg var træt, da vi kom tilbage til Adana :-)

Det var en rigtig sjov oplevelse at se landsbyen, landsbyhuset og olivenlunden. Jeg følte lidt, jeg var hoppet ind i en tidsmaskine, da levestandarden er noget andet, end jeg er vant til fra Danmark. Men det er mit indtryk, at tyrkerne gør det, fordi de ser en ære i at bevare de gamle traditioner. Derudover har de fleste tyrkere vist også en mentalitet, der siger "hvorfor fikse noget, der allerede virker". Så skidt med at det hele ikke ser moderne og fint ud. Bare det virker :-)

Jeg har også et par billeder fra en smuk park i Adana, vi besøgte om mandagen, men det må blive i et andet indlæg :-)

Weekend i Adana #1

I denne uge havde vi fri mandag og tirsdag, så derfor tog vi på forlænget weekend hos Hasans forældre. De bor i Adana, der ligger ca. midt-syd i Tyrkiet, øst for Alanya som de fleste nok kender :-)

Billedet er fundet på www.at-rejse-er-at-leve.dk

Hele lørdagen brugte vi på at spise mad og mødes med nogle familiemedlemmer. Vi var rimelig trætte, da vi havde kørt i bus fra Istanbul hele natten.

Søndag skulle vi op til Hasans forældres "village house". Det er et hus, der ligger oppe i bjergene ved den landsby, hvor Hasans far er vokset op. Tæt ved huset har de deres egen olivenlund, og i husets have dyrker de alverdens frugt og grønt.

På vej til huset kom vi forbi Kapıkaya Kanyonu (Kapikaya kløft). Bedst som man kommer kørende langs med en mindre bjergkæde, ser det pludselig ud som om, at et lyn har slået ned og delt bjergkæden i to. Det ser helt vildt ud, at der midt i det hele pludselig er en kæmpe kløft. Vi formoder den er kommet pga. et jordskælv engang.

Ifølge skiltningen kan man gå lidt over 7 km. ind i kløften. Om man kommer ud på den anden side, eller man når til et punkt, hvor man er tvunget til at vende om, fandt jeg ikke lige ud af, men en dag kunne jeg godt tænke mig at gå alle 7 km. Denne gang gik vi kun lige 400 m for at jeg kunne se stedet. Vi skulle jo videre.

Her er lidt billeder:

Den smukke gamle bro ligger lige ved kløftens start.

Her er det ikke Jeppe på "bjerget", men Hasans far :-)

Det første stykke vej, er der sat hegn op og stien er gjort mere fremkommelig.

Efter besøget i kløften kørte vi videre til huset, men det kan I få lov at se billeder af en anden dag :-)

God weekend!

Kurban Bayram

I denne uge har Hasan og jeg fri fra arbejde og skole, da det er Kurban Bayram, offerfest. Helligdagene bruges på at være sammen med familien og spise en masse mad, primært kød. Hver familie "ofrer" et dyr og deler kødet med familien og de fattige. For mig virker det lidt som en islamisk jul, da julen jo også fejres blandt familien og med en masse dejlig mad. Vi skal dog ikke ses med Hasans familie i denne uge, da nærmest alle Istanbuls indbyggere rejser ud af byen op til helligdagene. Så både bus- og flybilletter kan være lidt dyre. I stedet tager vi på forlænget weekend hos dem i næste uge, hvor priserne er meget lavere.

Vi bruger ugen på at slappe af og nyde Istanbul, der pludselig er meget mere fremkommelig :-) Til dagligt er byen overfyldt og svær at komme frem i med både offentlig transport og bil. Man står stuvet sammen og det kan være rigtig ubehageligt. Men nu er det pludselig som at være i en "helt almindelig" by, hvor det er til at få en siddeplads i bussen, og hvor man kan køre den hastighed, der nu er tilladt på de enkelte veje. Det er stort, selv om det ikke lyder af meget! ;-)

I søndags tog vi derfor et smut til IKEA og i går var vi i bil med et vennepar på hyggelig cafe på den europæiske side i et område, hvor man normalt ikke ville køre hen i bil, da der er alt for meget trafik!

I aften skal Tyrkiet spille VM kvalifikationskamp mod Holland, og vi har været så heldige at få billetter. Det bliver min første live fodboldkamp i Tyrkiet.