Bayram

De sidste par dage har tyrkerne fejret Seker Bayram (Sukker Ferie), der markerer afslutningen på Ramadanen. Derfor har Hasan også haft fri mandag til onsdag i denne uge.

I weekenden havde vi lejet en bil, så vi kunne komme lidt ud, og fra i mandags til i dag har vi boet på et hotel ca. 20 km. fra vores lejlighed i retning væk fra Istanbul.

Det har været rigtig dejligt med lidt adspredelse fra hverdagen, og også godt for Hasan med lidt fridage.

Desværre har jeg ikke så meget overskud til at få opdateret bloggen, da der sker rigtig mange ting i vores liv lige nu. Det tager en del tid, når der skal skrives mere i detaljer og indsættes billeder, og det kan jeg altså ikke lige finde tiden til i disse dage. Derfor må I vente med at få lidt mere at vide om, hvad vi har lavet i ferien. -Men I er jo vant til at jeg er flere måneder bagud med opdateringerne, så jeg håber, at det går :-)

Og så ses vi forresten nok snart i Danmark :-)

Besøg fra Danmark #2-1

Nå, mon ikke det var på tide at samle tråden fra maj op, hvor jeg var i gang med at fortælle om alle mine oplevelser? :-)

Sidst i maj havde vi besøg af min kusine i en uge. Vejret var noget svingende inden hun kom, men samme dag som hun ankom begyndte det at blive bedre og mere stabilt. -Ret heldigt :-)

Vi startede ud fredag lige som sidst vi havde gæster. Jeg viste hende den gamle bydel med Hagia Sofia og Den Blå Moske. Denne gang var der dog ikke nær så mange turister, hvilket undrede mig lidt, da det jo også var en fredag, jeg var der sidst, og der var der propfyldt. Efterfølgende tog vi på Grand Bazar, hvor vi fik shoppet løs. Der blev bl.a. købt 9 tørklæder, 1 par sko og nogle makeup punge :-) Jeg havde lovet en kollega at købe nogle tørklæder til hende og så fandt jeg også selv et flot rødt et. Vi var virkelig gode til at prutte om prisen for en gangs skyld, og jeg var ganske tilfreds efterfølgende :-)

Dette billede er fra en parkeringsplads lige ved Grand Bazar. Tyrkerne er eksperter i at fylde parkeringspladser, så der ikke er så meget som en meter, der ikke anvendes. Hvordan i alverden de gør, hvis en af de bagerste biler/buser skal ud, er mig en gåde.

Min kusine skulle selvfølgelig også se den lille Silver café, som jeg ofte besøger, når jeg er i Grand Bazar.

Vi fik tyrkisk kaffe og vand.

Om aftenen mødtes vi med Hasan i Karaköy for at spise på en rigtig hyggelig fiskerestaurant. Karaköy ligger i den nordeuropæiske del af Istanbul ud til både Bosphorus og Det Gyldne Horn. Selve restauranten lå ud til Det Gyldne Horn. Vi havde ikke udsigt til vand, men det gjorde intet for restauranten var bare så hyggeligt indrettet, at man følte man sad i en stor have.

I weekenden havde vi Hasan med os og den blev primært brugt på shopping og solbadning, da det er min kusines foretrukne feriebeskæftigelser ;-) Solbadningen foregik på Büyükada på en privat strand, hvor man betaler for en solseng. Vi valgte at gå ud til stranden, hvilket vist er ca. 2 km hver vej i temmelig bakket område. Det var en god måde at få lidt sol og motion og samtidig fik Hasan og jeg set nye veje på øen, da vi gik en mere direkte vej end når vi cykler. Vandet var lidt koldt, men det var dejligt med sådan en hel dag halvsovende under solen.

I det ene shoppingcenter har de en butik, der sælger "frugter" lavet i marcipan. De er virkelig fine :-)

Vi besluttede os for at prøve en lille appelsin, granatæble og æble.

Nogle af frugterne ser ret naturtro ud.

Fra Büyükada:

Inde fra byen

På vej til stranden mødte vi lige en hoppe med føl, der gik løst rundt.

Vi fandt også dette "spøgelseshus", der i sin tid har fungeret som børnehjem. Det lå på toppen af et mindre bjerg og meget øde, og virkede mest af alt som et gammelt fængsel.

Aaahhh.... (Ja, det blege spøgelse er mig ;-) haha)

Tyrkerne mener ikke, det er sommer, når det er 25 grader, så vi havde stranden næsten for os selv :-)

Frokost tid :-)

Udsigt fra restauranten oppe på bjerget, som man skal igennem for at komme ned til stranden.

Udsigt fra gåturen tilbage.

Som I måske kan fornemme, er det primært min kusine, der har taget billeder. Jeg er ikke altid så god til at huske det der med kameraet :-)

Resten af hendes besøg må I læse om senere, for ellers bliver dette indlæg vist alt for lang :-)

God weekend.

Træt af varme :-(

Pyh, min tålmodighed bliver sat på en prøve i dag! Jeg er ikke god til varme. Det er vist ingen hemmelighed. Men ind til videre har jeg alligevel klaret det bedre end forventet. Bevares, jeg savner regn og kulde, men jeg har alligevel formået at sove det meste af natten, trods over 25 grader i lejligheden, og jeg har formået at klare de 8 timers arbejde dagligt, selv om vi ikke har air condition.

Vi har købt en blæser, der hjælper en del, men desværre begyndte den at give mig ondt i halsen pga. træk, så nu har jeg måtte stille den, så jeg kun mærker blæsten en lille smule, så det er begrænset, hvor meget den hjælper mig.

Jeg har holdt "siesta" hver dag ved middagstid med 2 timers pause i arbejdet, så jeg har kunne gå i fitnesscenter (med aircon!) eller gå ned til poolen. Det hjælper også en del.

Men i dag er den fuldstændig gal. Allerede kl. 8 var der over 30 grader i lejligheden og luftfugtigheden var virkelig høj. Jeg startede dagen med et koldt bad, men det hjalp slet ikke. Efter 3 timers arbejde, måtte jeg give op og tage en pause. Normalt kan jeg klare 5 timer, inden jeg har brug for en pause.
Nu begynder jeg virkelig at nærme mig punktet, hvor jeg ikke længere synes det er sjovt! Og bare tanken om 3 uger mere af dette er slet ikke til at holde ud.

Efter yderligere 2 timers arbejde kapitulerede jeg, og nu sidder jeg på Starbucks med air condition og kolde drikke :-) Ahhhhhhh....

Fremtidsplaner

Jeg nævnte jo den anden dag, at Hasan og jeg skal vies til august og i den forbindelse kom jeg til at tænke på, at jeg hellere måtte indvie jer i vores fremtidsplaner, da de også kommer til at påvirke bloggen her.
For at starte med Hasan og jeg (så tager vi bloggen senere), så besluttede vi for nogle måneder siden, at eventyret i Tyrkiet for mit vedkommende skulle slutte efter denne sommer. Jeg har brug for at komme i gang med et relevant job, hvor jeg kan bruge min uddannelse, og jeg ønsker ikke at starte på dette i Tyrkiet, når jeg ved, vi kun skal bo hernede i max. 1 år mere. Jeg føler ikke, at jeg kan putte samme passion og energi i et job, jeg ved kun er midlertidigt. Derfor søger jeg jobs i Danmark.

Dette gør jo så, at vi også gerne vil have Hasan til Danmark, så vi igen kan bo sammen, men for at dette kan lade sig gøre, at der rigtig mange puslespilsbrikker, der skal falde på plads. Familiesammenføring i Danmark er nemlig ikke nemt, og mange dropper helt forsøget og rejser i stedet til Sverige. Vi vælger dog at opretholde en positiv indstilling til det danske system ind til det modsatte eventuelt er bevist, og derfor prøver vi lykken i Danmark i første omgang.

Første lille puslespilsbrik er vielsen. Den kommer til at foregå i Danmark sidst i august og er kun for den nærmeste familie, da vi planlægger bryllupsfest i Tyrkiet til næste år i stedet. I forbindelse med vielsen skal en del af Hasans familie til Danmark for første gang, og jeg glæder mig meget til at vise dem mit fædreland (kryds lige fingre for godt vejr, så de kan få et godt indtryk, ikke ;-) ).

De næste par puslespilsbrikker bliver så job og bolig, og først derefter kan vi begyndte den egentlig familiesammenføring, som vi forventer kan tage alt mellem 2 måneder og 1 år. Vi er lidt forberedte på det værste for man hører så mange skrækhistorier.

Og her kommer bloggens fremtid så ind, for den var jo egentlig bare ment som en slags rejsedagbog til venner og familie, men senere er der så kommet en masse info om mine visum/opholdstilladelsesoplevelser med ind over og dette vil jeg egentlig gerne blive ved med at skrive om. Min plan for bloggen er derfor, at den ikke bliver lukket, når jeg flytter til Danmark, men i stedet vil komme til at indeholde opdateringer omkring familiesammenføringsprocesen.

Derudover vil jeg også fortsat opdatere fra mine kommende ferier i Tyrkiet, så I stadig kan følge lidt med i, hvad der sker hernede, men I må nok forvente, at opdateringerne i fremtiden ikke bliver lige så ofte, da jeg ikke forventer at blogge så meget om mit (og senere Hasans) private liv i Danmark.

Latterlige myg og regnvejr

Ja overskriften dækker meget godt min weekend ind til videre :-)

Lørdag formiddag regnede det rigtig meget, og vi hørte da også et par tordenskrald. Jeg NØD det, for lige pt er regn altså tusinde gange bedre end al den sol og varme. Da regnen stoppede, tog Hasan og jeg til Maltepe, et område ved kysten her på den asiatiske side. Der ligger nemlig en Starbucks, og jeg havde lyst til Latte og muffins :-) Efter at havde siddet på Starbucks et kvarters tid, åbnede himlen sig pludselig, og det øsregnede helt vildt. Det fortsatte i temmelig lang tid og samtidig skinnede solen. Mærkeligt vejr altså :-) Men vi nød at sidde inden døre med vores kaffe, mens vi sad med henholdsvis computer og iPad. Jeg har endelig fundet tid til at læse bøger igen, så iPaden bliver flittigt brugt til dette formål.

Det er lidt svært at se, men solen skinnede ret kraftigt, da dette billede blev taget :-)

Her til formiddag fik vi igen en ordentlig regnskylle, men lige nu skinner solen, så vi regner med at gå ned til poolen nogle timer. Så kan jeg fortsætte mine bøger dernede :-)

Og ja, så er der myggene. Uf, hvor jeg hader de små kryb. Især i år er de onde ved mig. Man føler næsten, det er personligt, når de går efter ansigt og fødder, i stedet for mine arme eller ben, som jeg helt ærligt hellere ville have de tog en bid af, hvis de endelig skal.

Jeg har 3 myggestik i ansigtet + 1 på øret? Plejer ellers aldrig at blive stukket i ansigtet. Mine fødder er også oversået med stik ovenpå, og nu er de også begyndt at stikke UNDER fødderne. Det har jeg godt nok heller ikke prøvet før, og det er mega irriterende for prøv lige at forstille jer, hvordan det føles at have sko på, når ens fødder er fyldt med myggestik.

Vi har ellers en "myggedims" i stikkontakten, der burde holde dem væk, men det er myggene vist ikke klar over. Vi har også en spray, der ellers er ret effektiv, men den lugter ret kraftigt, og jeg tror ikke, det er sundt at sove i den dunst, så derfor har jeg ikke ville bruge den de sidste par dag. Men i aften får fødderne altså en tur, for nu gider jeg ikke mere!

Bort set fra det sker der ikke så meget hernede. Vi slapper af og for mit vedkommende læses der bøger og sendes ansøgninger.

Nårh ja og så lavede Hasan da lige mad til mig i går aftes. Vi har spist en del ude de sidste mange dage, fordi jeg slet ikke har haft lyst til at lave mad. Eller følt jeg havde tiden til det. Men nu ville Hasan altså have hjemmelavet mad, og så gjorde han det da bare selv. Han er alt for god ved mig :-)

Ramadan

Lige for tiden er det ramadan eller Ramazan, som tyrkerne kalder det. Det betyder, at muslimerne faster fra solopgang til solnedgang og især her i sommerperioden kan det være lidt af en præstation. De må nemlig ikke engang indtage vand.

Inden jeg rejste tilbage til Istanbul efter min ferie i Danmark havde jeg gjort mig nogle tanker om, hvordan det mon ville være at være hernede nu hvor mange ikke spiser/drikker om dagen. Jeg vidste ikke, hvor meget det ville påvirke dagligdagen i byen og gadebilledet i form af restauranter, caféer og spisesteder.

Jeg var godt klar over, at alle steder, der sælger mad, stadig ville være åbne, for der er alligevel mange, der ikke faster + rigtig mange turister. Men derudover vidste jeg ikke, hvad jeg skulle forvente. Jeg havde dog besluttet mig for, at jeg ikke ville spise/drikke tydeligt, når jeg var uden for diverse spisesteder. F.eks. havde jeg tænkt mig ikke at spise/drikke noget i metroen, men sørge for at drikke godt med vand, inden jeg tog afsted. Disse tanker var mest fordi, jeg ikke ville virke respektløs overfor de folk, der faster.

Desværre måtte jeg hurtigt ændre min egen "regel", for pga. min sarte mave og min krops dårlige håndtering af varmen var der flere gange i metroen, hvor jeg simpelthen måtte have noget vand eller en lille kiks. Men jeg følte ikke, at der var nogen, der kiggede skævt på mig af den grund.

Så helt overordnet set mærker jeg faktisk næsten ingen forskel. Der er stadig sælgere på gaden, der sælger vand og simit, og man kan umiddelbart ikke fornemme at noget skulle være anderledes. Det eneste man mærker det på er, at mange restauranter reklamerer med Iftar, som er det store måltid muslimerne spiser, når solen er gået ned. Derudover så jeg i weekenden en længere kø til en kebabbiks omkring kl. 20.45. Hasan fortalte, at de stod i kø, fordi nu var det snart tid til, at de måtte spise igen. Og så var der ikke så mange mennesker med toget i går eftermiddags, der ellers plejer at være stopfyldt, hvilket jeg tror er fordi mange muslimer holder sig hjemme for at undgå varmen.

At jeg ikke mærker mere til ramadanen end ovenstående skyldes nok også, at jeg ikke kender nogen, der faster, så på det punkt har jeg heller ikke nogen, jeg skal tage hensyn til.

Lidt tanker fra varmen

Bare fordi jeg ikke oplever så meget spændende i disse dage, skal I jo ikke snydes for en opdatering :-)

Sagen er desværre bare den, at jeg pt ikke laver ret meget andet end at arbejde, søge jobs og lede efter kjole og ringe til vores vielse til august. Lidt kaffe på Starbucks bliver det også til ind i mellem, men så er det også det.

Og så alligevel ikke helt for i weekenden havde vi besøg af et vennepar fra Ankara, og derfor var vi ude lørdag aften. Her fandt jeg blandt andet en ny lækker italiensk restaurant, en spændende café og en have-café, der helt sikkert skal besøges igen. Problemet var bare, at jeg ikke havde taget kameraet med, og det er altså ikke lige så sjovt at fortælle om nye steder, hvis der ikke er billededokumentation :-) -Så det må blive en anden dag.

Men tilbage til det med arbejde og jobsøgning, så arbejder jeg nu næsten fuldtids, da mine kollegaer i Danmark er på ferie, og derfor er der brug for min hjælp. Det er lidt ærgerligt at skulle bruge de sidste uger hernede på at arbejde, men jeg vil jo gerne have pengene.
Derudover er jeg gået i gang med at lede efter jobs i Danmark, da det er planen, at jeg skal flytte tilbage til Danmark sidst i august. Mit nuværende job kan ikke love mig en fuldtidsstilling, selv om jeg helst ville blive der, så derfor er jeg desværre nødt til at søge nye græsgange. Så hvis der er nogen, der kender nogen, der mangler en nyuddannet cand.merc., så siger I lige til, ikke? :-)

Vi skal også vies til august (har jeg overhovedet fortalt jer det?), og selv om det "bare" er på rådhuset, ville jeg jo gerne have en ny kjole. Men kan jeg finde en? Nej.. Jeg har nok snart prøvet 20 kjoler, og der er hele tiden et eller andet "men". Så jeg begynder at overveje, om det bare ikke er meningen, at jeg skal have ny kjole :-) Ringe skal vi dog have, men jeg er ikke så glad for de tyrkiske vielsesringe. Derfor er projekt "find-en-ring-vi-kan-lide-og-find-så-en-der-kan-lave-den-til-os" gået i gang. Det kan jeg forhåbentlig fortælle mere om efter weekenden, hvor vi håber at få tid til at besøge et par guldsmede.

Håber ellers I har det godt derhjemme i Danmark og at I er ved at få varmen tilbage. Ellers siger I bare til, I må MEGET gerne få vores varme sendt nordpå, så modtager jeg gerne lidt regn og kulde retur :-)

Vind og vejr

Jeg har på fornemmelsen, at I smelter lidt derhjemme i Danmark :-) Det morer mig lidt med alle de "varme-gå-nu-væk-kommentarer" på Facebook og andre blogs. Velkommen til min hverdag ;-)

Her har vi minimum 30 grader om dagen, og det kommer til at stige i morgen. Om natten er det ca. 21-22 grader, men det mærker vi ikke meget af i lejligheden, der ikke har air condition, så den når ikke at blive kølet ned. Vil tro vi har ca. 24-25 grader i lejligheden om natten.

Jeg er ikke god til varme, og jeg må ind i mellem ned i fitness centeret (med air con) eller ud under den kolde bruser, og i dag har jeg arbejdet fra Starbucks, hvor temperaturen var noget bedre.
Ja, det er ikke fordi jeg træner i fitness centeret. Næhh.. Jeg sætter mig bare ned på sofa-cyklen og hjuler langsomt derudaf, mens jeg køler ned. Haha.. Jeg har faktisk overvejet, om jeg kunne få noget TV/film over på iPaden, så jeg kunne sidde dernede og se det. Det kunne være et kønt syn :-)

Heldigvis blæser det rigtig meget. Selv samme vind var jeg virkelig irriteret over sidst i september sidste år, men lige nu er jeg virkelig glad for den. Vi bor nemlig lidt på et bjerg, og derfor blæser det altid en del. Sidste år var det irriterende, fordi det gjorde det koldt at ligge nede ved poolen sidst på sæsonen og umuligt at have sit hår løst.

Nå, men nok om vejr og vind. Jeg har det godt hernede, og jeg glæder mig til weekenden. Jeg arbejder rigtig meget i disse uger, så jeg har ikke længere fridage midt på ugen. Så sætter man pludselig ekstra meget pris på weekenderne igen :-) Jeg ved endnu ikke, hvad vi skal lave, men pga. varmen bliver det nok begrænset hvor mange flere "fotovandringer" jeg kommer på, for det er simpelthen for varmt til den slags lige nu.

Adana weekend #2

Som skrevet i onsdags fortsatte vi dagen med et besøg ved en gammel bro.

Broen hedder Varda Broen og blev bygget fra 1905-1916 af tyske ingeniører. Den er berømt for sin imponerende konstruktion taget årstallet for byggeriet i betragtning og derudover blev den også kendt i 2012, da den er med i åbningsscenen til James Bond Skyfall filmen. Der kører stadig toge på broen i dag, og det til trods vandrer folk ud på broen for at tage billeder, selv om der tydeligt står, at man ikke må. Det skulle vi ikke nyde noget af.

På vej til broen. Så vidt jeg forstod, er kløften i baggrunden Kapikaya Kløften, jeg har vist billeder af tidligere.

Her er jeg gået overs skinnerne, men ikke ud på selve broen, selv om det måske ser sådan ud :-)

Meget typisk syn på hjemvejen

Så skulle der pludselig får over vejen

Og lidt efter mødte vi disse :-)

Udsigt over landsbyen. Hasans forældres hus ligger nederst til venstre i billedet. Det har tilhørt Hasans familie i mange år, men Hasans forældre bor der ikke. De bruger det mere som en slags sommerhus.

Inden vi forlod Adana skulle vi lige have den obligatoriske Adana Kebap :-) Eller dvs. det fik Hasan, jeg fik sish kebap.

Det var alt for denne tur :-) Vi lavede også andre ting, men ikke noget der lige blev fotograferet. Blandt andet var vi ude og se på et lokale, vi forventer at bruge, når der engang skal fejres bryllup i Tyrkiet :-)

I'm Back!

Nedenstående blev skrevet tidligere i eftermiddags, da jeg sad et sted uden internetforbindelse.

Så er jeg tilbage i Istanbul. Som I måske kunne fornemme på indlægget fra i onsdag, var jeg ikke sådan rigtig klar på at skulle flyve torsdag morgen. Faktisk var det lidt værre end jeg gav udtryk for, jeg var nemlig virkelig nervøs allerede fra morgenstunden onsdag.
Jeg var ikke helt klar over, hvor nervøsiteten kom fra. Var det flyveturen? Eller det at skulle tilbage til Istanbul, hvor jeg -let's face it, ikke har haft den mest heldige start? Eller var det bare, som jeg også skrev i indlægget, fordi jeg ikke helt var klar pga. de sidste ugers sygdom?
Siden marts er det bare gået så godt med at bo hernede, at jeg håbede, det bare var flyveturen der drillede (jeg er bange for at flyve, men plejer dog ikke at reagere så mange timer inden afgang), men man ved jo aldrig.

Torsdag morgen landede jeg kl. 6 efter en faktisk rigtig fin flyvetur. Jeg, der ellers aldrig kan slappe af i et fly, formåede at halvsove det mest af turen! Så skønt!! Jeg nåede ovenikøbet hjem i lejligheden 15 min. inden Hasan tog på arbejde. Det var rigtig dejligt lige at se ham igen, inden jeg hoppede i seng.

Det meste af torsdagen blev sovet væk, så jeg har ikke rigtigt været mig selv før i dag. Og i dag har været god! Ikke fordi jeg har lavet noget specielt. Vejret er heller ikke for godt, det regner nemlig. Men jeg kan mærke, at jeg er GLAD for at være her igen. Jeg nyder at være tilbage i min seng, min sofa, "min" pool og "min" by.

Lige nu er jeg på vej hjem efter et besøg, så jeg sidder på en færge på vej fra Kabatas til Kadiköy. Jeg valgte at gå fra Taksim pladsen til Kabatas, selv om man godt kan tage et tog, men hvorfor bruge penge på det, når man har tiden til at gå og solen skinner?
Bedst som jeg forlod Taksim kom regnen. Sådan en rigtig typisk silende sommeregn, der gør ens tøj fugtigt, men uden man bliver kold. Jeg syntes faktisk, det var skønt. Og dejligt forfriskende :-)

Det var lige netop der på vej ned til færgen med vådt tøj og et smil på læben, at det gik op for mig, at jeg er GLAD for at være tilbage, og nervøsiteten fra i onsdags heldigvis bare var pga. den forstående flyvetur (der jo gik godt :-)).

Nu glæder jeg mig bare til at nyde de sidste uger hernede (flytter retur medio august). Jeg skal arbejde en del mere end jeg plejer i de næste 5 uger, fordi mange af mine kollegaer er på ferie, men jeg satser stadig på at have masser af tid til at nyde byen og vores udendørs pool, som jeg endelig fik været i i går :-) (Den blev først åbnet dagen efter jeg tog til Danmark, så i går var første tur i denne sæson).

Billede her er altså fra sidste år :-) I går sad vi kun lige kort på solvognene, inden vi hoppede i vandet, da vi primært var dernede for at svømme. Jeg havde nemlig formået at forstrække en muskel i venstre skulder under flyveturen, så jeg tænkte at lidt svømning nok var godt. Jeg fik ret, for der er intet at mærke i dag :-)

GOD WEEKEND :-D

Adana weekend #1

I midten af maj var vi et smut i Adana for at besøge Hasans forældre. Da jeg er i gang med et løbeprogram, pakkede vi løbeskoene i kufferten. Lige ved siden af lejligheden har de nemlig åbnet et stort område med løbebane, tennis- og basketball baner samt et område med skateboard-ramper. Vi startede derfor weekenden ud med løb fra morgenstunden :-)

Efter endt løb skulle der lige køles ned :-) Selv om vi løb inden kl. 9 var det pænt varmt.

Sådan ser løbebanen ud. Det er mere sikkert at løbe herinde, selv om det er lidt kedeligt at løbe i ring, men trafikken i Tyrkiet er ikke det bedste sted at løbe.

Efter løbeturen havde Hasans mor sørget for dejlig tyrkisk morgenmad :-)

Vi nåede også en tur til forældrenes "village house" (landsbyhus), som jeg tidligere har nævnt i dette indlæg. Her er alle grøntsagerne og frugter ved at komme rigtig godt i gang på træerne/planterne. Det er altså virkelig sjovt at gå og se på alle de små frugter, som jeg ellers kun kender i moden form fra grønthandleren. Jeg tog en masse billeder. Jeg aner ikke, om det er interessant for jer med alle disse billeder, men jeg har forsøgt at begrænse mig ;-)

Jeg tror, dette er grapefrugter, da de er for store til at være citroner (og i øvrigt mangler den lille dut i enden)

Granatæble blomster :-) De starter ud som sådan en gummi-agtig skal (nederst i venstre hjørne) og springer så ud som en helt almindelig blomst.

Senere udvikler de sig som blomsten til venstre i billedet, der har tabt "den bløde del" og er ved at blive til et granatæble.

Jeg tror, dette er en aubergine :-)

En helt almindelig kedelig agurk, som vi kender den fra Danmark :-)

Og en tomat

Et selfie :-)

En form for ært

Der ser sådan her ud, når man åbner skalen

Karadut bær, så vidt jeg har forstået hedder denne slags bær "dut" (morbær), men fordi de er sorte hedder disse "kara" (mørk/sort). Vi har også taget billeder af de hvide dut-bær (se længere nede).

Micro små oliven :-) Kan I se dem?

Hvide dut-bær/morbær (disse er ikke modne)

En squash blomst med baby-squash på vej :-)

Disse husker jeg ikke hvad var.

Et lille kig ned langs huset og nogle af planterne/træerne.

Squash plante

Bønner

Dette var egentlig bare for at vise jer, hvor tør jorden er. Det er utroligt, de kan få noget som helst til at gro her, men der bliver også vandet flittigt.

Alle disse små planter er mint :-)

Vindruer

Små ferskner

Dejlig afslappende :-)

Ovenstående salat er lavet af grillet aubergine og peberfrugt. Det smager helt vildt godt!

3 slags morbær :-) I posen hvide tørrede morbær, på tallerkenen friske hvide morbør og i bøtten friske sorte morbær.

Det var alt for denne havetur :-) Senere tog vi ud og så en gammel bro, men den får I lov at høre om i næste indlæg.